lørdag den 19. september 2015

SKATKAMMER AF KRYDDERURTER


Friske krydderurter er vidunderlige - det udsagn kan mange nok tilslutte sig. Men ærligt talt, så skal friske krydderurter være indenfor rækkevidde for, at det er dem der ender i maden. Derfor er vores terrasse fyldt med krydderurter, så de er lette at komme til - selv på regnfulde dage, når aftensmaden skal laves og gryderne bobler mere end humøret.

Havens krydderurter på terrassenTerrassen her er kantet af højbede, og efter år med grøntsager der, har krydderurterne nu overtaget hvert et bed. Samtidig har vi krukker fyldte med alle mulige forskellige sprøde sager...

Dejlige, duftende og grønne!


Havens krydderurter









Her er en oversigt over hvilke krydderurter vi har valgt, samt hvad vi bruger dem til:


Broget salvie
Smukke blade på denne grovillige krydderurt. Bladene er skønne i madlavning - eksempelvis er friskkogt pasta vendt med smør, salvieblade, reven citronskal og parmesanost, se det er en herlig, hurtig ret.

Oregano
Italien på stilk… Bruger dem som god basisvare i tomatsauce. 

Indianermynte
Udover at have lysende blålilla blomsterspir, som i sig selv gør krydderurten eftertragtet, er bladene skønne som te. Overhæld bladene med kogende vand og lad dem trække 5 min.


Krydderurter i haven


Timian
Lidt af en klassiker i køkkenet - i alt fra frikadellefars til tomatsauce. Timian har eftersigende også en antiinflammatorisk virkning, og en god timiante mod efterårets forkølelser er ret effektiv (se opskrift her).

Mynter
Dem har vi 5 slags af i haven - alle dog holdt i ave i højbed eller krukker. Deres grokraft og parfumerede duft er noget særligt, og stryger man hånden over bladene, bliver man hurtigt ført på eventyr til eksotiske steder - næsten. Mynteblade er lækre i drinks, desserter og i vandkaraflen og deres frodighed er ret sublim.

Obversigt over havens krydderurter

Ananassalvie
Fantastisk krydderurt til smoothies og søde sager. Og blomstrer planterne er det i sig selv en fast små, dybpink blomster. Vi har planterne stående lige ude foran terrassedøren, så de let plukkes til smoothies om morgenen…der skal man bare hare det tæt på… Se påskrift på smoothie med ananassalvie her.

Persille
Til Pesto, nye kartofler, med pasta, hvidløg og olienolie…og så i persillesovs naturligvis. Men faktisk bruger jeg også persille i en del buketter, da deres blade er så anderledes mangel andre bladplanter


Krydderurter på terrassen


Bladselleri
Jo slet ikke en krydderurt, men en grøntsag, men her er bladsellerien så lille, at de små, smagsstærke stilke bruges som krydderi i italienske retter som osso buco og lasagne. Også en fin lille grøn snack inden aftensmaden.

Rosmarin  
Igen en klassiker - og en helt forrygende i efterårets gryderetter.


Kærlig hilsen

Katinka

5 kommentarer:

  1. Ja, krydderurter er viktig å ha i hagen, synes jeg. De tilfører maten det lille ekstra, og er jo alltid for hånden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, og hvor er det skønt at kunne plukke fra egen have.
      Havehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Krydderurter det er guf, jeg har Idag høstet koriander, jeg elsker Feks salvie te den tager hvis jeg går rundt og har lidt mavesmerter ...
    Ellers mynte te ...uhm nyder det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Salviete...se det kender jeg ikke, men skal da prøve.
      Mange havehilsner fra Katinka

      Slet
  3. Hej Kantinga
    Spændende med inspiration til egne krydderurter. Man kan aldrig få for mange, men nogle ender som favoritter i forhold til andre. Jeg lader ofte forskellige krydderurter indgå i salatskålen, og får derved en smagfuld grøn salat. Den afghanske mynte bruger jeg til ovnstegte kartofler.
    Hilsen Lone

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka