onsdag den 8. juli 2015

JACOBSSTIGE - SÅ SMUK OG HIMMELBLÅ



For to år siden fik jeg min første Jacobsstige, Polemonium og allerede der var jeg solgt. Så smuk og fin i farven, så speciel i opbygning, og hvad jeg nu ved, så dygtig til at så sig selv.

Bliver det en plage kan de jo blot klippe dem ned inden de smider frø. Og gør man det tids nok, vil den kvitterer med endnu en blomstring.


Jacobsstige, Polemonium er en let og smuk staude med blå blomster


Og siden de små planter er meget nemme at genkende, kan de frøsåede eventuelt rykkes op eller flyttes sammen i grupper, hvis de ikke selv skal have lov til at bestemme lokation.

Åh, jeg synes virkelig de er skønne, disse stiger. Men jeg har altså også en svaghed for de planter der trækker himmelen ned i haven..


Kærlig hilsen Katinka

Jacobsstige, Polemonium in the wild garden

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker også denne fantastiske jakobstige fnuglette er den i bedet kan opveje det tunge i et bed....og blåt er flot....god havedag .

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Grethe - ja de blå er altså fortryllende!

      Dejlig aften fra Katinka

      Slet
  2. Hej Katinka.
    Ja, Jacobstige er en nem og robust plante, selvom den også er noget så yndig. Kan man forlange mere af en staude? Næppe! Og det er da sjovest, når planterne vil trives, og når man kan regne med dem i rigtig mange år.
    Sjovt nok har jeg lige siddet og læst om Jacobstiger i "Haven", så din smag er åbenbart meget oppe i tiden, selvom det sikkert er tilfældigt.
    Jeg har lige været oppe og besøge Birgitte Husted Bendtsen, du ved hende med Storkenæb og Høstfloks bøgerne og de sorte planteskilte...... Hun er også helt bimmelims med Jacobstiger, i en grad så hun er begyndt at samle på dem. Hun sagde ikke noget om det, men lur mig om ikke hun pønser på en 3. bog, og denne gang om Jacobstiger. Jeg tror det ville ramme fint ind i en ny havetrend. Jeg bruger selv Jacobstiger mange steder i haven. Den er rigtig sød sammen med roserne. Jeg har sorter på 20-25 cm og op til 60-70 cm, så man kan bruge dem på mange skønne måder...... og selvfølgelig skal jeg have Jacobstiger, når min søde mand hedder Jacob. Også selvom han er bedøvende ligeglad. Jeg synes det er dejligt de skønne planter hedder netop sådan. Jeg fik også en ny spændende sort med hjem fra Birgitte..... jeg tror faktisk nok det var den der hed "Purple Rain", med det mørke løv, som de også skrev om i "Haven". Jeg har for øvrigt også en sart lyserød, som jeg ikke ved hvad hedder, eller hvor jeg har fået fra. Jeg mistænker lidt, at det nok er en frøplante, da den står for foden af en af de blå jeg har i haven, men jeg ved det ikke.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din fine lange kommentar.

      Ja det er skønne stauder! Jeg er vild med de blå toner og stauder med livsvilje, så derfor er jeg ret begejstret for Jacobsstige. Har dog kun en sort i haven, men må vist finde Havebladet frem som planlagt i sommerferien og studerer den lidt nærmere..selvom jeg aldrig bliver plantesamler.
      Har også Jacobsstige sammen med roser - dette kan ses på forrige indlæg, hvis man kigger nærmere:0)

      Skøn aften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka