Jeg tilstår; vi har en trampolin! Og nu viser jeg den ovenikøbet. Lidt grænseoverskridende, for køn er den bare ikke. Så er det godt, at en sky af hurdal-roser lige nu omkranser og indhylder den i rosa blomsterflor.
Lidt en kontrast mellem en af de genstande jeg forsøger at fortrænge og så mit smukke “rosentræ” med kaskader af blomster.
Alligevel giver det mening. Her skal nemlig være plads til alle:
- til leg og latter
- til blomster og blå mærker
- til fnis og frodighed
Trampolinen er gravet ned i hjørne af forhaven. Et kompromis - både i forhold til havens udtryk og plan, samt retningslinjer for sikkerhedsafstande, men det går nu ret fornuftigt. Trampolinen har græsflade stødende op til ca halvdelen af omkredsen og bed med robuste stauder, græsser og rosenbusk/rosentræ for resten.
Så ungerne elsker deres grønne ufo - og jeg har lært at leve med den - uden at den skal bestemme unødigt meget i haven.
Kærlig hilsen Katinka
Jeg synes nu, at det er en fin løsning, du har lavet, Katinka. Trampoliner er godt for ungerne, så selvfølgelig skal der være plads til dem. Og når den er gravet ned, så er den altså knap så skæmmende - men nej, køn er den ikke.
SvarSletJeg har skiftet vores kantpude til mørkegrå - det er blevet ret fint, synes jeg. Og så er den jo også gravet ned. Så kan jeg leve med den ;-)
Og det er jo netop den løsning man skal finde - at leve med kompromiserne, glædes over børnenes latter og så huske på, at "intet holder evigt":0)
SvarSletSkøn aften fra Katinka