fredag den 6. marts 2015

JAPANSK KIRSEBÆR TIL DESSERT…



Som candyfloss og let, lyserødt flødeskum - blomster på japansk kirsebær er hvinende søde, men også umådeligt fascinerende. De pirrer den lille prinsesse i mig - hende der som 7-8 årig drømte om glitter, glimmer, juveler, flæser og lyserød i rå mængder. 

Hende er der ikke meget tilbage af, men netop japanske kirsebærblomsters sukrede yndighed vækker minder i mig. 

En mærkværdig længsel efter barndommens uforbeholdne lyserøde higen.



Overdådige lyserøde blomster i vaser






Japanske kirsebærtræ med feminine, lyserøde blomster


Så mens jeg forbereder mig på årets sentimentale suk over lyserød flødedessert på træet udenfor husets gavl, ja så nyder jeg små doser af de ultra-feminine blomster i en af husets vaser. 

Lidt men godt - og snart voldsomt og overvældende…



Kærlig hilsen Katinka


Japanske kirsebærtræ med lyserøde blomster

18 kommentarer:

  1. Ja dem mindes jeg også fra min barndoms have, men jeg har nu aldrig fået et selv :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi heller ikke, for det står lige på anden side af skel inde hos naboen:0) Men vi nyder det og værdsætter kigget til trækronen:0)
      KH og skøn søndag fra Katinka

      Slet
  2. Lækker - lækker lyserød - elsker dem, japanske kirsebærtræer - i al deres overdådighed og så pludseligt ovre igen.
    Vi havde et stort gammelt træ på terrassen i vort gamle hus, det mindes jeg pludselig her ved dine billeder. I vores nuværende have har vi et søjle-japansk-kirsebærtræ, men jeg synes ikke at blomsterne er så fyldt og tætte som dem her.

    Hvor har du bare lavet mange skønne indlæg på det seneste - tak for forår her hos dig. Hyacinterne i din trækasse er en god ide - jeg bliver inspireret her hos dig, det er dejligt.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla, tak for dine søde ord, som varmer mit havehjerte:0) Ja, alt går så hurtigt i havelivet, men dejligt at kunne tage forskud på glæderne:0)
      Knus og dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  3. Uha - jeg har det dobbelt med netop disse. Elsker at gå under kirsebær alleen i Mindeparken der står helt majestætisk i den grønne plæne, og her er de vildt smukke. Men tæt på i haverne bliver de efter få dage for meget for mig. Måske det er farven.

    Men du har da ret - lækker og dessertagtig er den.

    Dejlig aften til dig,
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone,
      Og jeg kan sagtens følge dig - de ér for meget, men øj hvor de rører den barnlige begejstring i mig. Heldigvis står træet netop inde hos naboen men næsten lige i skel. Så er det i sikkerhed for mit anti-lyserøde smagsdommeri, og jeg kan roligt læne mig tilbage og nyde det. heldigvis har træet også store, smukke blade om sommeren og herlige farver i efteråret, så jeg sætter virkelig pris på det:0)
      Skøn søndag fra Katinka

      Slet
  4. Smukke er de, når de står der i vasen :-)
    De er da også flotte i den korte tid de står og blomstrer i haverne, men synes der er for lidt prydværdi i de træer, når blomstringen er ovre. Det ender dog nok med, at vi skal have nogen i vores have, for min mand er helt vild med dem. Jeg skal jo ikke bestemme det hele ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næhhh, det kan du nok ikke, selvom jeg nu også kæmper hårdt for havebestemmeretten her;0) Og jeg kan faktisk ret godt lide træets sommerløv og efterårsfarver, så selvom blomstringen er så markant, så synes jeg faktisk at træet har større herlighedsværdi end blot det lyserøde blomsterflor.
      Skøn søndag fra Katinka

      Slet
  5. de er flotte.... total prinsesse farver ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig - helt hvinende;0)
      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  6. Din beskrivelse er meget rammende! Jeg har selv et stort gammelt træ i min have af denne, og når den blomstrer er det...ja, fuldstændigt overvældende. Tog også grene ind lige efter nytår, og efter ca. 4 uger blomstrede de med lidt blegere lyserøde blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de træer er simpelthen utrolige - på grænsen til det kunstige...men fascinerende:0) Jeg nyder også at have grene indendøre - lidt maj til låns her i marts kan man kalde det:0)
      Skøn søndag fra Katinka

      Slet
  7. Den er rigtig sød som du viser den og skøn i et kæmpe brus om foråret, men der er også for kort tids prydværdi i dem til min have:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er ret utroligt, men jeg holder næsten mere af dem i sommeren med deres store, skinnende blade og i efteråret med løv i røde og gule farver. Dog står træet her fysisk på vores søde naboers grund, så jeg skal ikke forholde mig til dets berettigelse eller ej - blot nyde dets storslåethed:0)
      Herlig søndag fra Katinka

      Slet
  8. Ja Japansk kirsebær er også en af mine favoritter.
    Jeg har siddet og læst længe på din blog idag, hvor er det nogle super flotte indlæg, og meget smukke foto.
    Mange hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anna Vibeke - din kommentar gjorde mig oprigtig talt SÅ glad. Det er sådanne ord, der får lysten til at skrive og formidle til at boble. Tak for det!
      Mange forårshilsner fra Katinka

      Slet
  9. Svar
    1. Tak - jeg sukker så meget efter forår, at der både ude og inde skal være blomster og blade nu:0)
      Skøn søndag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka