Som candyfloss og let, lyserødt flødeskum - blomster på japansk kirsebær er hvinende søde, men også umådeligt fascinerende. De pirrer den lille prinsesse i mig - hende der som 7-8 årig drømte om glitter, glimmer, juveler, flæser og lyserød i rå mængder.
Hende er der ikke meget tilbage af, men netop japanske kirsebærblomsters sukrede yndighed vækker minder i mig.
En mærkværdig længsel efter barndommens uforbeholdne lyserøde higen.
Hende er der ikke meget tilbage af, men netop japanske kirsebærblomsters sukrede yndighed vækker minder i mig.
En mærkværdig længsel efter barndommens uforbeholdne lyserøde higen.
Så mens jeg forbereder mig på årets sentimentale suk over lyserød flødedessert på træet udenfor husets gavl, ja så nyder jeg små doser af de ultra-feminine blomster i en af husets vaser.
Lidt men godt - og snart voldsomt og overvældende…
Ja dem mindes jeg også fra min barndoms have, men jeg har nu aldrig fået et selv :)
SvarSletKh Lisbeth
Det har vi heller ikke, for det står lige på anden side af skel inde hos naboen:0) Men vi nyder det og værdsætter kigget til trækronen:0)
SletKH og skøn søndag fra Katinka
Lækker - lækker lyserød - elsker dem, japanske kirsebærtræer - i al deres overdådighed og så pludseligt ovre igen.
SvarSletVi havde et stort gammelt træ på terrassen i vort gamle hus, det mindes jeg pludselig her ved dine billeder. I vores nuværende have har vi et søjle-japansk-kirsebærtræ, men jeg synes ikke at blomsterne er så fyldt og tætte som dem her.
Hvor har du bare lavet mange skønne indlæg på det seneste - tak for forår her hos dig. Hyacinterne i din trækasse er en god ide - jeg bliver inspireret her hos dig, det er dejligt.
Knus, Ulla
Kære Ulla, tak for dine søde ord, som varmer mit havehjerte:0) Ja, alt går så hurtigt i havelivet, men dejligt at kunne tage forskud på glæderne:0)
SletKnus og dejlig søndag fra Katinka
Uha - jeg har det dobbelt med netop disse. Elsker at gå under kirsebær alleen i Mindeparken der står helt majestætisk i den grønne plæne, og her er de vildt smukke. Men tæt på i haverne bliver de efter få dage for meget for mig. Måske det er farven.
SvarSletMen du har da ret - lækker og dessertagtig er den.
Dejlig aften til dig,
Lone
Tak Lone,
SletOg jeg kan sagtens følge dig - de ér for meget, men øj hvor de rører den barnlige begejstring i mig. Heldigvis står træet netop inde hos naboen men næsten lige i skel. Så er det i sikkerhed for mit anti-lyserøde smagsdommeri, og jeg kan roligt læne mig tilbage og nyde det. heldigvis har træet også store, smukke blade om sommeren og herlige farver i efteråret, så jeg sætter virkelig pris på det:0)
Skøn søndag fra Katinka
Smukke er de, når de står der i vasen :-)
SvarSletDe er da også flotte i den korte tid de står og blomstrer i haverne, men synes der er for lidt prydværdi i de træer, når blomstringen er ovre. Det ender dog nok med, at vi skal have nogen i vores have, for min mand er helt vild med dem. Jeg skal jo ikke bestemme det hele ;-)
Næhhh, det kan du nok ikke, selvom jeg nu også kæmper hårdt for havebestemmeretten her;0) Og jeg kan faktisk ret godt lide træets sommerløv og efterårsfarver, så selvom blomstringen er så markant, så synes jeg faktisk at træet har større herlighedsværdi end blot det lyserøde blomsterflor.
SletSkøn søndag fra Katinka
de er flotte.... total prinsesse farver ;)
SvarSletVirkelig - helt hvinende;0)
SletDejlig søndag fra Katinka
Din beskrivelse er meget rammende! Jeg har selv et stort gammelt træ i min have af denne, og når den blomstrer er det...ja, fuldstændigt overvældende. Tog også grene ind lige efter nytår, og efter ca. 4 uger blomstrede de med lidt blegere lyserøde blomster.
SvarSletJa, de træer er simpelthen utrolige - på grænsen til det kunstige...men fascinerende:0) Jeg nyder også at have grene indendøre - lidt maj til låns her i marts kan man kalde det:0)
SletSkøn søndag fra Katinka
Den er rigtig sød som du viser den og skøn i et kæmpe brus om foråret, men der er også for kort tids prydværdi i dem til min have:-)
SvarSletDe er ret utroligt, men jeg holder næsten mere af dem i sommeren med deres store, skinnende blade og i efteråret med løv i røde og gule farver. Dog står træet her fysisk på vores søde naboers grund, så jeg skal ikke forholde mig til dets berettigelse eller ej - blot nyde dets storslåethed:0)
SletHerlig søndag fra Katinka
Ja Japansk kirsebær er også en af mine favoritter.
SvarSletJeg har siddet og læst længe på din blog idag, hvor er det nogle super flotte indlæg, og meget smukke foto.
Mange hilsner
Kære Anna Vibeke - din kommentar gjorde mig oprigtig talt SÅ glad. Det er sådanne ord, der får lysten til at skrive og formidle til at boble. Tak for det!
SletMange forårshilsner fra Katinka
Utrolig flott!
SvarSletVivi
Tak - jeg sukker så meget efter forår, at der både ude og inde skal være blomster og blade nu:0)
SletSkøn søndag fra Katinka