tirsdag den 23. december 2014

JUL I HØNSEGÅRDEN



Alle skal vide det er jul - selv vores fire høns, som undrende så til, da jeg efter dagens hovedrengøring i hønsehus og -gård fik pyntet op derude med grankrans, massevis af frisk strøelse - og et (næsten) helt  rigtigt juletræ. 

Det er nu blot en fyrregren stukket ned i jorden og pyntet med pudsede, røde æbler, men sikke herligt det ser ud derude. Og jo, måske er jeg lidt jule-tosset!


Jul i haven


Om de fire damer så sætter pris på det, ja det kan jeg godt tvivle lidt på, sådan som de skeptisk gloede på mig (og ja, dét kan høns altså virkelig!)


Døren til hønsegården er pyntet med grankrans

En julepyntet hønsegård


Hønsegården og hønsehuset har også i hele december været pyntet op med batteridrevne lyskæder, så de damer kunne få lidt mere vågen tid. Det har dog endnu ikke resulteret i æg, men hvem ved….måske en julegave fra dem til os i morgen…? Håbet er lysegrønt…


Kærlige julehilsner fra Katinka

En julepyntet hønsegård
Guldrandede dværg wyandotter i havens sorte hønsegård

4 kommentarer:

  1. De er nu flotte, de fire fjerede damer - og de skal nok værdsætte dine pynteting i hønsegården :)
    Spændende om det bliver til æg nu, men da helt sikkert nok senere.

    Rigtig glædelig jul til dig og familien.

    knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla - de damer er altså ikke som høns er flest, men nu har de også fået havregrød lavet specielt til dem, så mon ikke julefreden ( og en smule taknemmelighed) daler ned over de fjerede tøser?
      Men rigtig glædelig jule til dig og dine!
      Juleknus fra Katinka

      Slet
  2. Nåårrrh..det er da ikke til at stå for, at hønsegården er blevet så fin:-) Så forkælet er mine hønsepiger nu ikke.
    Glædelig Jul til dig og dine kære:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi, ja forkælede er de, men taknemmelighed præger nu ikke damerne;0) Så måske lidt pjattet at forkæle dem med træ og nylavet havregrød, men det er jo kun jul een gang om året;0)
      Glædelig jule til dig og din familie herfra, samt en masse varme julehilsner

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka