torsdag den 20. november 2014

HØJDE I BEDE MED GRØNKÅL



Vi er vilde med grønkål her i familien - så vilde, at vi her i efteråret har måtte ud og erhverve os flere planter for at haveoplevelser og spiseglæde kan forenes gennem vinteren. For de planter er både smukke i haven og samtidig struttende sunde at putte i munden. Fantastisk!


Brug grønsager i havens staudebede og opnå selvforsyning i en smuk have
Heldigvis har jeg en tante med de grønneste fingrer, så hos hende har vi kunne hente ekstra grønkålsplanter. Sikke et fornøjeligt syn at fylde bilens passagersæde med enorme planter (bagagerummet var jo fyldt med andre grønne lækkerier) og have to grønkålsgnaskende småknægte på bagsædet, som veltilfredse kunne konstatere, at vi havde fået fingerne i de flotteste eksemplarer. Dét scenarie burde have været foreviget…

Plant grønkål i krukker og nyd kålens skønhed og smagMen planterne er nu sat i krukke og bede, hvor de knejser store, stolte og solide over de ellers lidt efterårstyngede vækster i haven. Hver morgen napper vi så lidt af planten foran hoveddøren, så bladene kan blendes til lækker og hvinende sund grønkål-smoothie (opskrift finder du her - du skal bare udskifte ananassalvien med en håndfyld grønkål).

Det er virkelig skønne planter, og er du ikke så heldig som jeg, at have familiemedlemmer med overskydende planter i baghånden, ja så har jeg set flere gårdbutikker sælge grønkålsplanter i potter. Kan kun anbefale det....


Kærlig hilsen Katinka

6 kommentarer:

  1. Desværre tror jeg ikke at jeg kan få mine unger til at røre grønkål ;( - de kunne jo' risikere at dø af det "grønne helvede" ..... lol...

    SvarSlet
    Svar
    1. ;0) - Her har ungerne fuldt mod på at smage det der gror i haven...og så kan det efter en tid også snige sig ind i køkkenet;0)
      Herlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Ja det er imponerende at dine børn kan li grønkål...det havde jeg aldrig fået mine til at indtage i den alder. Det ser både dekorativt og imponerende ud i krukker..god ide :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja og så er det praktisk med en krukke foran hoveddøren, så man lige fluks kan nappe et blad til morgensmoothien:0)
      Ja ungerne er helt tossede med grønkål, men kommet sig af, at de synes det er muntert at smage det der gror i haven....det der er blevet bragt hjem fra butikker har en anden "farligheds-faktor" mange gange...
      Kh Katinka

      Slet
  3. Jahhhhh, grønkål er skønt. Tak for tippet om at potte dem. Jeg må ud og lede efter en gårdbutik :-). Ellers så holder de heldigvis en rum tid, hvis de ellers står udenfor. Er i øvrigt også ret imponeret over at dine drenge guffer grønkål i sig, men børn kan faktisk lide mange ting. Især når de voksne også kan - siger en eks-vuggestue - madmor, som lærte børnene at juble, når der var stegt lever :-)
    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da fast - se den er jeg aldrig kommet med på...
      Mht grønkål, så ser jeg at eks.vis Esrum Kloster skulle have gravet planter op - bare et tip. For ja de er ret skønne i krukker, de grønkål, synes jeg:0)
      Dejlig aften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka