mandag den 8. september 2014

KYLLINGERNE VOKSER



Næsten så hurtigt, at man kan sidde og se det ske. 4 kønne piger, som både giver et ekstra skud smil og bæredygtighed til haven. Og selvom vi vist må vente tålmodigt og indtil juletid stadig slæbe æg til matriklen, ja så er de kyllingetøser bare guld værd. De er utrolig hyggelige og morsomme at studere og samtidig er det simpelthen en vidunderlig fornemmelse, at lade ungernes madrester ekspedere ud til fire, sultne kyllinger uden kræsne næb. Havregrød med kanel, sovs, grønsagsdrys og hvidløgshak ryge ned uden mindste pip om, at "det kan vi ikke lide”. De er ret ukritiske i deres madvalg, må man sige. 

Nu er vi også begyndt at kunne kende forskel, og sjovt nok har ungerne “sat sig” på de største og kønneste dyr. Vi har en kylling hver - også selvom de vist aldrig finder ud af det...heller...

Guldrandet dværg-wyandot som stor kylling
Nå, men lad mig præsentere de fire guldrandede wyandotter:

Putte - som er førerhønen - er Sophus’s. Hun er køn, tillidsfuld og kommer nu hen og spiser fra hånden. Sådan en rigtig præmie-kylling tænker jeg, som ikke ved en pind om den slags!

Tulle - som vi troede skulle være førerhønen - er klart den, der er mest til fals for godbidder, og er den høne, som finder på listige veje til et blad liiige lidt højere oppe, end var der blev nået dagen forinden. Hun er Theodors.

Gurli er min - den mest kamplystne og sureste høne af de fire, men måske hun bare er misforstået…jeg er sikker på hun bare lige skal finde sig til rette. Eller noget…

Og til sidst er der Lionella. Det er min mands. Egentlig skulle hun hedde (Lionel) Messi, men siden hun jo er en frøken, ja så endte hun med Lionella. Den mest kuede, hurtigtløbende og flyvske af dem alle, men ret god til udveje og snigen, og muligvis driblestærk - hvem ved?

Men her lidt fotos af de skønne...eller hvad man nu siger om høns. Tror dog man får bedre dyr (og æg) af at behandle dem med omsorg, søde ord og interesse? Og faktisk synes jeg, at det er nogle ret pæne høns, sådan nogle guldrandede dværg-wyandotter.

Kærlig hilsen Katinka

Nb. Må indse at vi nok også må lære dem et par fotogene tricks...pt er det især Putte som gør sig på fotos her..

Dværg wyandotter i haven

Kønne dværghøns i haven


12 kommentarer:

  1. Hej Katinka. Hvor er de smukke, dine høns. Jeg har også dværg-wyandotter. Og de bringer sørme også megen glæde. Hvor er de bare herlige at studere. Vi bor på landet, så de kan gå helt frit, hvor de lyster. En stor glæde at se, hvor de nyder tilværelsen i haven, hvad enten, de støvbader, solbader eller fanger biller og edderkopper! Og ja, dejligt at man altid har god afsætning for madresterne! Æg får vi ikke så mange af lige nu - men vi ser dem nu også mest som en dejlig bonus! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det hyggeligt Annette. Vi venter til kyllingerne er lidt nemmere at gå til inden vi tør lade dem gå mere omkring. Har dog købt en ekstra løvegård, så de kan komme på opdagelser rundt omkring i haven, men vi skal vist lige holde øje med nabolagets hunde og katte (samt ræven), som også kan synes at kyllingerne ser skønne ud...
      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Vakre høner! Hønesmykker til hagen :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:0) - Ja de er vældig fine de hønsepiger...

      Skøn søndag fra Katinka

      Slet
  3. hvor hyggeligt at du har fået høns :-)
    De er da skønne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:0) - Ja de er SÅ hyggelige...og af høns at være ret fine, synes jeg. Det er herligt nu at komme ud i haven og blive modtaget af nysgerrige og lækkersultne høns - det give bare haven ekstra nærvær:0)
      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  4. Hyggeligt med høns og smukke er de. Bent kan godt lide Wyandotter, der er meget kød på, han har også haft høns en gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså Lisbeth...Hvorfor har I ikke høns i Høneballehaven!!!! Det må da være en fejl!;0) De er virkelig hyggelige og den tid vi bruger på dem er kun tid som vi ikke kan lade være med at afsætte til stunder med de fjerede tøser...men disse dværg-wyandotter kommer der aldrig meget kød på, men de rigtige skulle være værd at bruge plukketid på engang...
      Kh Katinka

      Slet
  5. Sikke nogle utrolig flotte høns i har fået. De er ikke kun praktiske med hensyn til æg, men også et fryd for øjet. Total win-win.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Heike! Selvom de endnu er for unge til æglægning, så er de simpelthen så hyggelige og giver haven ekstra liv....og tager gladeligt imod madrester, så man slipper for dårlig samvittighed over det:0)

      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  6. Svar
    1. Tak, og ja de er skønne, skøre og simpelthen herlige at betragte:0)

      Hyggelig søndag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka