Elefantgræs, Miscanthus “Kleine Fontäne” giver sensommer-/efterårshaven særlig herlighedsværdi. Den middelhøje elefantgræs skaber de mest interessante filtereffekter i haven og glinser i smukke metalliske toner…for ikke at tale om hvordan aksenes bløde vandfald fanger årstidens gyldne lys.
Her i haven er græsserne nu for alvor ved at etablere sig, efter de blev sat for 2 år siden. Og det skønne ved dem er, at de i den grad kan give havens bede en vibrerende fornemmelse, som ellers kan mangle på denne årstid.
Jeg er virkelig blevet betaget af græsser, må jeg tilstå!
Vil du læse mere om græsser, så vil jeg anbefale dig at læse mit indlæg fra sidste år om Overdam Planteskole (klik her). Kan bare sige en ting; det sted er en sand øjenåbner for græssers fortræffeligheder.
Skøn aften fra Katinka
Smukt - du er ikke ene om at være betaget af græsser :)
SvarSletKh Lisbeth
Nej og det er jo skønt:0) - De græsser har jo bare SÅ meget at byde på...
SletKh Katinka
Hej Katinka.
SvarSletGræsser er en spændende verden har jeg også fundet ud af, og har bestemt læst dit indlæg sidste år. Nu er jeg så begyndt at gå på indkøb med græs i baghovedet. Spændende hvad det kan blive til.
Hilsen Heike
Ja, det er da rigtig spændende! Græsser er virkelig interessante, og effekten ret overvældende, hvis de bruges med omtanke (og ikke blot er sådan en "klat", som der stod her midt på græsplænen, da vi overtog huset her). Synes deres viltre og vævende væsen er ret fortryllende.
SletMange havehilsner fra Katinka