onsdag den 13. august 2014

SIESTA I HAVEN



Det har som sagt været en underskøn sommer her i Danmark og Sverige, men også så varm, at det næsten ikke har været til, at lave ret meget fornuftigt i. Naturligvis kommer det an på, hvordan “fornuft” defineres, og anses det for at være “at gøre det mest hensigtsmæssige”, ja så må rolige dag i vandet eller i skyggen vel tælle med.

Og her må jeg lige vise sommerens klare ynglings-siestasted. En gammel sengeramme hevet ud fra laden, båret ned under en vidunderlig, stor syrenhortensia og med madras og myggenet på - vupit, det skønneste sted at bare dase og være.


Seng i haven til afslapning og middagslure



Startede som en hurtig beslutning til et småsløjt barn, men hurtigt måtte vi alle indse, at det sted bare var for fantastisk til vi kunne demontere det.

Jeg kan kun anbefale alle andre, der har mulighed for et nogenlunde tilsvarende arrangement, at benytte sig af det. At ligge sådan et sted og nyde en brise, høre insekterne summe og se lyset filtreres ned gennem blomsterhoveder og grønne blade…jamen det er fuldstændig mageløst.


Hvide blomstrende buske i haven

Lav en seng udenfor og nyd haven fuldt ud



Tænker at dette sted vil være sådan et, som tankerne vil kredse om og længes tilbage til gennem alle de mørke måneder. For at døse hen til fuglekvider, frisk luft og haveduft, se det går lige i havehjertet…

Håber I kan føle lidt af stemningen og magien. 



Kærlig hilsen fra Katinka


Udeseng med myggenet og hvid hængekøje i birketræJa, var udesengen optaget, så måtte man jo tage til takke med hængekøjen eller vandkanten...behøver jeg skrive, at vi har haft den skønneste, afslappende ferie?



NB. Beklager at skrifttyperne mm. driller lidt i øjeblikket. Jeg har fået ny computer, hvilket giver lidt særlige udfordringer på dette punkt....







12 kommentarer:

  1. Det ser alldeles nydelig ut! Men sto sengen slik døgnet rundt, eller ble madrassen tatt inn for eventuelle regnbyger? Jeg har en flott hengekøyeplass under mitt store kirsebærtre. Der var det deilig å ligge når det ble for varmt i solen.
    Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi lod madras og det hele stå ude, men kun fordi det var en periode uden regn, Dog kom der regn en af dagene, men madrassen tørrede nu ret hurtigt. Vi valgte at gøre det sådan, da madrassen var gammel - og tung. Ellers var den kommet ind om aftenen...eller havde fået betræk som "regnfrakke".

      Dejlig aften fra Katinka

      Slet
  2. Hvor godt tænkt kan næsten fornemme brisen, sikken idyl .......dejlige billeder .

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Grethe - ja det var lidt med at få holdt myggenettet på plads, men ret poetisk at hvile sig her:0)
      Skøn aften fra Katinka

      Slet
  3. Det lyder som en god idé, jeg fornemmer lydene og duftene.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at du kan, og det var virkelig en helt skøn hvileplads:0)
      Kh Katinka

      Slet
  4. Sikken et smukt billede!
    Kom til at tænke på maleriet af P.S. Krøyer hvor det godt nok er rosen Alba Maxima han har malet, men stemningen minder virkelig meget om det. Kan sandelig godt forstå at i har nydt at ligge der i de varme dage :)
    Kh Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vibeke:0) - Sjovt du skriver det, for sidste år tog jeg billede af min mor, som netop fik samme bemærkning af mange. Der er noget ved de gamle, krogede, hvidblomstrende buske, som vækker krøyerske referencer;0) Og ja det var simpelthen et vidunderligt sted bare at fordrive tiden:0)

      Kh Katinka

      Slet
  5. .... jeg er helt med - dejligt at høre at I har nydt sommeren og hinanden og stemningen fra de smukke billeder er ikke til at tage fejl af.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ulla - ja vi har haft en dejlig, rolig og hyggelig svensk sommer, som bare er blevet nydt:0)
      Kh Katinka

      Slet
  6. Det kan jeg sagtens følge, jeg sover altid middagssøvn i mit drivhus, fordi det giver en helt anden energi ude end inde. Ligge der og høre fuglene, træerne, insekterne, vinden og diverse andre lyde er både livsbekræftende, men også meget afstressende, derfor kan det selvfølgelig anbefales dybt, som du også skriver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det lyder nu også skønt med lur i drivhus...hvis man var så heldig at have et sådant:0)
      Ja den friske luft og følelsen af at være lige midt i livsmylderet gør vist noget godt for os med glødende havehjerte:0)
      Herlig aften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka