søndag den 31. august 2014

BLOMSTRENDE BEDE OG 2 ÅRS BLOGFØDSELSDAG



Det er i dag 2 år siden jeg første gang lagde et indlæg på min haveblog her. To år som er fløjet afsted og bragt ufattelig med haveglæde med sig. 


Og selv en regnvejstung dag som i dag buldrer havebegejstringen i mig, når blot en enkel solstråle tager mod til sig, og et kort øjeblik at oplyser havens bede. Et øjeblik som jeg bare må dele med alle jer skønne mennesker, som læser med og giver havebloggen ekstra liv og puls. 

Uden jer ville både bloggen og min fortællerlyst hurtigt blegne og visne!

I mit største bed brillerer robust og livsvillig beplantning i denne tid. Planter som har klaret en for dem nådesløs sommer med hedebølge og manglende menneskelig opmærksomhed. 

Vi har jo bygget hønsegård og holdt ferie…

Alligevel står planterne nu ganske smukke i sensommerlyset, synes jeg. Bedet har ændret farveholdning fra sommerens afdæmpede farver, til nu de mere dybe og brændte toner. Disse står sig godt til årstidens varme lys og ved eftermiddagstide kan man opleve, at bedet nærmest gløder i solen (men den oplevelse tillader vejret nu ikke lige i disse dage).

Og selvom bedet ikke har fået megen opmærksomhed de to sidste somre pga andre haveprojekter, ja så synes jeg plantevalget fungerer ret udmærket med en kombination af de meget tunge og solide stauder, hvor især sankthansurt "Matrona" er et udtalt eksempel for de bastante mens de lette og svævende planter især repræsenteres af kvæsurt og elefantgræs "Kleine Fontäne". 

Jeg kan lide at bedet hverken bliver for flimrende eller for stationært i sit udtryk.




































































Kvæsurt, græsser, sankthansurt, phlox og solhat dominerer billedet, og jeg nyder deres lyst til at gro og leve. Rosen på legehuset tager også lige en blomstringsrunde til, selvom den allerede flere gange er blevet blæst til jorden denne sommer. Men hvor jeg nyder at se livsviljen blomstre.


Så hip hurra for de solide planter, når nu man som jeg ikke er et alt for luge-begejstret menneske.



Kærlig hilsen Katinka


Haven i august

12 kommentarer:

  1. Gratulerer så mye med jubileet! Jeg har bare blogget i fem uker, men merker allerede at det skaper ny energi i hagearbeidet. All inspirasjon som ligger der ute hos andre, samt hyggelige kommentarer på innleggene mine gjør at dette vil jeg fortsette med. Takk for en fin blogg!
    Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv Tak, og velkommen til bloglivet. Ja, inspirationen og energien til havelivet kan virkelig forstærkes af at skrive om det. Jeg har dog erfaret, at man også skal huske at nyde haven uden at tænke på "mulige næste indlæg", men måske du er bedre end jeg;0). Jeg vil nyde at besøge din haveblog når det bliver helg igen, og jeg får mere tid. Men tak for din kommentar.

      Mange varme havehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Mykt og fint lys i hagen din :-)) God høst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og nu har vi overlevet en tidlig november og er tilbage på Indian Summer-kurs, så nu håber jeg på nogle gode måneder i haven inden naturen lukker ned.

      Dejlig aften fra Katinka

      Slet
  3. Tillykke med blogfødselsdagen, bloglivet er ikke det samme uden din inspirerende blog, så tak for alle de dejlige indlæg og også de smukke fødselsdagsbilleder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, en sød sød hilsen, som varmer mit havehjerte så godt! Tak!!!

      Skøn aften fra Katinka

      Slet
  4. TILLYKKE med din 2 års blogfødselsdag, altid dejligt at læse med her, om end det ikke er altid der dumper en kommentar ind. Hvor ser dit bed dejligt ud, har selv lige købt mig sådan en solhat du viser der, en kæmpe potte for en tyver. Nyder i den grad også den måde lyset får planterne til at stråle på nu:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette, tak fordi du bare læser med:0)
      Og ja lyset er skønt nu - håber også dine solhatte står og gløder...

      Mange varme havehilsner fra Katinka

      Slet
  5. Tillykke med blogfødselsdagen, altid dejligt at læse din blog og gode indlæg og selv om man elsker sin have, betyder det jo ikke at man behøver at elske lugearbejdet, det gør jeg heller ikke :-). Glæder mig forsat til at læse din blog, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Margit - og tak fordi du læser med:0)

      Kh og hyggelig aften fra Katinka

      Slet
  6. Kære Katinka.
    Stort tillykke med 2 års blogfødselsdagen. Ja det er en dejlig verden vi er kommet ind i, fuld af glæde og kreativitet.
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - og ja det er simpelthen en gave at få lov at dele sin havebegejstring med så mange skønne mennesker:0)
      Knus fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka