onsdag den 9. juli 2014

EJ SORT, MEN SMUK ALLIGEVEL


Disse tallerkensmækkere Tropaeolum majus skulle være sorte, men som muligvis alt i kategorien ”sorte blomster” er farvebetegnelsen det man kan kalde "falsk varebetegnelse". Alligevel holder jeg af de mørke farver og disse tallerkensmækkere ”Black Velvet” er da skønne – også selvom farven vist bør betegnes som mørkerød, hvis alt skal være ret.


Sorte blomster i haven er aldrig sorte


Tallerkensmækkerne står i et af højbedene og snart er e så store, at vi kan begynde at høste lidt af de krydrede blade til salater mm.


Placering skyldes både at vi så let kan nyde synes af de lækre blomster, men også for at få dem lidt ud af sneglenes "kløer". Ikke at sneglene ikke kan komme i bedet, men det giver lige planterne lidt bedre mulighed for at undgå den værste massakre.


Tallerkensmækker Tropaeolum majus "Black Velvet" er en smuk og spiselig blomst, men ikke sort
Dejlig dag fra Katinka  

2 kommentarer:

  1. Betegnelsen har det med at snyde, det er også min erfaring.
    Selvom den ikke er sort, det er der jo egentligt ikke nogen plante der er med mindre de er døde af tørst, så er dine smækkere da meget smækre:-)

    SvarSlet
  2. Ja snyde gør de og faktisk tvivler jeg lidt på om jeg overhovedet ville kunne lide de knald-sorte. Hvorfor jeg så alligevel gang på gang køber frø som netop skulle give sorte planter, ja det er lidt et paradoks. Måske mest udtryk for nysgerrighed;0)
    Skøn sommeraften fra Katinka

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka