lørdag den 28. juni 2014

SÅDAN EN SMUK, MØRK ROSE


Tuscany Superb er virkelig superb! Fløjelsagtig, sund, rigtblomstrende og fuld af liv.
En rose som bare overrasker mig igen og igen – og som siden den flyttede ind for 3 år siden, har strålet som en mørk juvel i haven og tiltrukket suk og søde ord.


Mørk og delikat rose til haven. Smuk og eksklusiv i sit udtryk og lidt vild i sin grokraft


Den er som velour – delikat og meget ekslusiv i sit udtryk . Alligevel er det lidt af en vildbasse, og slet ikke en sart størrelse her. 


Det er en rose, der kræver sin plads og det ældste eksemplar fylder allerede meget godt i bedet her. Samtidig er blomstringen heller ikke til den lade side, men overvældende og smuk.



Mørk rose med god sundhed.

Tuscany Superb er en mørk og meget smuk rose

Så her lidt fotos af roserne (og nogle af dens naboer). Jeg synes det er sådan en rose man bare har lyst til at falde i staver over...


Staudebed med mørke roser Tuscany Superb og lyserøde stauder


Dark rose in the garden


Kærlig hilsen Katinka


9 kommentarer:

  1. En rigtig lækker sag, ser det ud til. Hvor stor er "stor" ?

    SvarSlet
  2. Jeg har bundet min ud til siderne (den rodskyder altså lidt -selvom det ikke stod i "indlægssedlen";0), så en plante fylder ca 2x1 meter og er omtrent 1 meter høj pt. Men det skyldes mest min behandling. Ellers vil jeg tro den ville være 1x1x1,5 ca. Så en smuk rose med lidt vildbasse-tendenser;0)
    Kh Katinka

    SvarSlet
  3. Den er virkelig smuk. Godt at du kan glæde dig over den og alle de andre skønne ting i haven. På trods af rygsmerter og et helt forandret liv. Kan godt forstå, at det sommetider kan være svært at bevare optimismen. Men bitterhed gør bare smerten større.

    Rigtig god weekend
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret Birgitte - bitterhed og andre følelser i samme skuffe kan komplet ødelægge livet, hvis det er dem man fokuserer på. Men naturligvis kan man have det så dårligt, at de er umuligt a holde ude. Heldig har jeg været og kan nu også føle stolthed over at være nået et sted hen, som flere eksperter ikke mente muligt;0)
      Og ja rosen er da ret lækker - og slet ikke skrøbelig eller noget. Nyder dens vilde væsen og lyst til livet:0)
      SKØN dag og mange havehilsner fra Katinka

      Slet
  4. Smuk rose, den har jeg ikke, men det lyder til at den bliver lidt voldsom, så jeg må nok hellere holde mig fra den.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er super dejlig, men skal ikke stå ved siden af naboer, som er nemme at tromle over. Jeg har dem dog nær engelske roser (eglantyne) og "middelhidsige" stauder som løvefod, geranium, solha, skt. hansurt og torskenæb, for lige at navne nogle af dem som lægger skulder til Tuscany Superb:0) Har giver den ikke problemer og evt rodskud flyttes bare - så kan andre få glæde af dejlige blomster også:0)

      Kh og dejlig dag fra Katinka

      Slet
  5. Til gengæld er rodskuddene 'den ægte vare' og kan pottes og foræres væk - sådan fik jeg min egen tuscany. rosen kan stammes op, da den er meget 'selvbærende' - en fin flerstammet busk som overstander i et bed fx

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis:0) - og synes også den er tæt nedenom, så den kan stå i kanten. Faktisk en ret arbejdsvillig rose - og så med foræringspotentiale. Herligt:0)

      Mange havehilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka