Måske er det erindringer fra
barndommen, der lagrer sig i os, og udstikker hvilken type haverum vi som voksne
falder for. Jeg tror i hvert fald, at disse tidlige påvirkninger sætter sig i os. At vi netop kan blive ramt godt og grundigt af havebegejstring, når vi som voksne møder haverum, som vækker genkendelse og minder os om barndommens havemagi.
Den barnlige glæde oplever
jeg personligt, når bede og planter får højde og viser lidt vildskab. Når frodigheden får plads og blomster lov til løssluppent at boltre sig i bedene og væve sig rund om mere stramtformede elementer. Når blomsterne danner rum omkring mig så jeg kan
lade mig omslutte og ikke bare betragte planterne ovenfra. For mig giver haven i højden
en helt anden sanselighed end flade bede, som beskues alene i fugleperspektiv.
Havemøblerne står nu i tydeligt afgrænset haverum, hvor bedet næsten får siddeområdet til at fremstå som lomme midt i frodigheden. Her rammer solen om eftermiddagen, så man kan forsvinde bag bedets grønne massiv
Her er det muligvis erindringer fra min barndoms svenske sommerhave, samt fra min farmors have fyldt med frodighed og lettere kaos, som bliver vakt til live i mig (læs indlæg om minfarmors have her). Vilde haver med poesi, en masse ukendte faktorer og ingen bæven over lidt kontrolslip. For mig er sådanne haver noget særligt!
Derfor holder jeg utrolig
meget af, når stauder, sommerblomster og de 2-årlige vokser sig stor - omslutter mig og
lukker resten af verden ude. Skaber vægge i haven. Og lad mig slå fast; jeg er
stor fortaler for faste vægge i haven (stedsegrønne som byggede), men jeg elsker også, når giganterne strækker sig
mod himlen og på ingen tid gør haveplanen endnu mere tredimensionel.
Baldrian, nepeta, rose Weisse Wolke (vokser på rugosa-rod og er meget sund og stærk) og kvan skaber et både vildt og romantisk udtryk i dette haverum
Det bed jeg her viser har et frodigt og naturligt udtryk, som netop har lidt uhøjtideligt, legende og viltert over sig. Afslappet og vel nærmest autentisk i sit naturlige udtryk. Jorden er dækket af blandt andet hosta, iris og geranium, blommetræer og robuste roser skaber skellettet i højden, ligusterhæk omkranser to sider af bedet og buksbom giver en stationær tyngde til bedrummet. Men når sommeren som nu har grebet os, ja så skyder kvan og baldrian mod himlen i hæsblæsende fart og ændre udtrykket totalt. Så kan man sidde der i lommerne og føle sig lille, mens man drømmer om at kunne hoppe rundt midt inde i bedets eventyr.
Så selvom jeg er stor
tilhænger af faste former og haver, som også i vinterhalvåret har noget at byde
på, ja så er det netop foranderligheden, som vækker de stærkeste følelser i min
følsomme havesjæl.
Deilige midtsommerbilder! En hage skal ha litt jungelpreg på denne tiden av året?! Fortsatt god helg :-))
SvarSletTak - det synes jeg også. Styret vildskab tænker jeg er ren midsommerlykke:0)
SletSkøn dag ønskes du herfra.
Varme havehilsner fra Katinka