lørdag den 14. juni 2014

DRAMATISK AFTENHAVE


Midsommer er lig med lyse nætter. Fortryllende og en smule magisk hvert år, synes jeg. I haven kan man virkelig skabe fine oplevelser i denne tid, da det lave aftenlys virkelig kan sætte scenen. Dette kan yderligere forstærkes ved at arbejde med højder, strukturer og farver i haven. Så har lyset noget at sno sig igennem, lade sig glide omkring og ikke mindst lettere lyse noget op end andet.



Skab spændende oplevelser i havens bede ved at indtænke aftenlysets effekt på planterne. Fremhæv enkelte planter og arbejd med kontraster i bedene


Denne haves Store Plænebed har netop højdeforskelle (så bedet ikke bliver fladt og massivt), forskellige former og overflader, samt rosa og mørke farver. Så lyset får næsten de lyserøde ”Eglantyne”-roser og torskemund til at blive selvlysende på den mørke baggrund med blandt andet hyld ”Black Lace” og alunrod. 




En smuk Engelsk rose er den lyserøde Austin-rose "Eglantyne"
Rose "Eglantyne" - smukke Austin-rose med dejlig duft og store blomsterhoveder. Det gyldne aftenlys får dem næsten til at rødme



En lyserød, duftende og smuk pæon er Do Tell. Lyse lyserøde kronblade og mørk, trævlet midte

Pæonerne "Do Tell" lyser også op i aftensolen og deres fine detaljer fremstår tydeligt i det bløde lys




Mørkt løv og lyserøde roser giver et effektfuldt staudebed med masser af oplevelser. Meget dramatisk i aftensolen




Samtidig får det glødende lys virkelig de glatte blade til at skinne og de lodne til at virke bløde... Jo blødt lys er nu engang klædeligt for de fleste;0)



Interessant med sådanne oplevelser, hvor bedet i en stund forvandles til sin egen lille verden...


Dejlig dag fra Katinka







5 kommentarer:

  1. ....ja det er i sandhed de lyse nætters tid - og med fuldmånen som danser i disse dage er der et særligt magisk skær over det hele ved nattetide -mørket har ikke en chance. Det ser super skønt ud i din have Katinka...og den underskønne Do tell er magiske i sig selv ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Ja denne tid er bare fantastisk... Og jeg nyder hvordan haven ændrer sig i takt med at solen går ned... Åh, gid midsommeren kunne vare længere end den gør:0)

    Knus fra Katonka

    SvarSlet
  3. Fuldstændig enig. Og morgenlys er ligeså fantastisk til at skabe fortryllende stemning. Især når der er dug på blade og blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Vagn - og lavt lys morgen og aften er klædeligt!
      Her i haven er forholdene dog sådan, at det er aftenlyset der rigtigt får lov at skabe oplevelser, men det skyldes grundens placering, for selve lysets kvalitet fejler jo intet om morgenen.
      Skøn dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka