onsdag den 28. maj 2014

DE FINESTE, HVIDE BLOMSTER


I den gruppe er de hvide storkenæb, synes jeg. Mens haven - som vist i sidste indlæg - er domineret af de blålilla toner nu, ja så står kantbedene mere underspillede. Her finder man de hvide toner, som diskrete fylder bedene. 


Smukke, sart-udseende, men også bom-stærke stauder, som ikke lader sig presse af de livsvillige planter, som i udpræget grad præger områderne langs hækkene.



Planter til den nemme og frodige have. Her erbølgekronet storkenæb, geranium phaeum et oplagt valg til havens bede

Geranium phaeum, bølgekronet storkenæb er en yndefuld men også stærk staude i bedene


Jeg holder meget af hvide blomster, som giver haven ro og renhed, men jeg bruger dem næsten udelukkende sammen med blålige, gullige eller helt mørke farver. Synes der er med disse toner de bedst kommer til deres ret og ikke bliver for hårde og skingre...



Blomster til den vilde og frodige have


Baldrian skyder voldsomt i vejret nu og giver områderne langs hækken en skøn stemning af grøftekant. Men geranium gror lystigt sammen med også sådanne grokraftige planter 



Men elsker de hvide skørter på især de bølgekronede storkenæb – små ballerinaerder danser deres sejrdans, tænker jeg.


Nemme og grovillige blomster til haven. Smukke hvide blomster som bunddække til havens bede




Kærlig hilsen og dejlig dag fra Katinka


Plante til den nemme have uden stor vedligeholdelse. Plante til den dovne have
En anden skøn, hvid storkenæb, som jeg har glemt navnet på...

4 kommentarer:

  1. Storkenæb er og bliver et hit. Tager et smut forbi Storkenæb.dk på torsdag. Mon ikke der kommer et par hvide med hjem. Dem mangler jeg bestemt blandt alle de lilla. Jeg bruger også de hvide blomster til at bløde op med, men et måneskinsbed er nu heller ikke dårligt.

    Nyd fridagen i morgen
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. ;0)...Jeg ville i hvert fald ikke komme tomhændet hjem, for der er SÅ mange skønne og forskellige storkenæb...
      Jeg bruger de hvide toner rundt i kanterne, hvor de lyser op - men måneskinsbed...sådan et har jeg ikke helt, for jeg synes eksperimenter er forrygende:0) Dog tænker jeg på, at når forhavens nye ruminddeling en dag bliver en realitet (udover skitser og nu hul i jorden til trampolin), ja så skal det ene nye, bitte-lille haverum være helt underspillet med grå og hvide farver i centrum, så de ikke "larmer" mod huset... Men rigtig god tur - godt råd er kun at tage kontanter med og lade dankortet blive hjemme;0)
      SKØN havedag fra Katinka

      Slet
  2. Romantiskt og fredfylt i hagen din nå :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:0) - og ja lige nu holder de kraftige farver en pause inden de igen kommer frem nogle steder i haven og understreger haverummene...elsker denne skiften:0)
      SKØN dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka