onsdag den 30. april 2014

FORÅRSFRODIGHED VED LEGEHUS


Ved børnenes legehus buldrer foråret også løs. Huset står i havens randområde og det er altså her, at de hvide løgvækster maler billeder. Synes det klæder det lille, sorte legehus så fint, når hvide tulipaner og narcisser står tæt omkring denne børneresidens.

De hvide tulipaner Purissima er i resten af haven ved at takke af, men i skyggen ved legehusets indgangsfacade står tulipanerne stadigt friske og ranke. 


Børnenes sorte legehus står nu omgivet af hvide tulipaner Purissima


Her er de hvide skørter intakte... og når vore yngste søn på 3½ til navlen. 

Det er jo det blomster kan – skabe eventyr og oplevelser i - næsten -  øjenhøjde for børnene.


Dejlig dag fra Katinka

Lille sort og hvidt legehus omgivet af hvide blomster i den frodige have

4 kommentarer:

  1. Meget smukt og meget inspirerende! Genovervejer om vi alligevel skal have et legehus i haven. Synes det er en meget fin måde du har indrammet børnehaven på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Jeg var også lidt tid om beslutningen for år tilbage. Først var min klare holdning, at det havde vi sørme ikke plads til her, men langsomt vendte blikket og jeg blev opmærksom på de rumlige kvaliteter et legehus kan give, hvis man placerer det rigtigt på grunden. Nu nyder vi alle det lille hus, og jeg fortryder ikke et sekund, at vi byggede det. Ungerne elsker dette fristed og ved at placerer det blandt blomster og bedbuske synes jeg det er et skønt hjørne haven der har fået. Så held og lykke med overvejelserne - kan kun anbefale dig det:0)
      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  2. Så kønt det hele er :) Og genialt at lade prydhaven ramme legehuset ind - børnene får jo blomsterglæden ind "med modermælken". Det er en betagende tid lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla for dine søde ord. Ja jeg håber sådan at de unger netop altid vil bære plantebegejstringen med sig. I går tog det 20 minutter at få Sophus på snart 4 år ud af en blomsterbutik, for alt skulle der duftes til....tænker han er ramt for livet:0)

      Og ja tiden nu er lige til at blive helt høj af - tror aldrig jeg har været så betaget som i år:0)

      Massevis af havehilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka