torsdag den 24. april 2014

FORÅR I SMÅLAND


Elsker det nordiske landskab og ikke mindst, når løvet maler hele landskabet lysegrønt. Vi har netop nydt påsken i Sverige, og selvom foråret der er omtrent en uge bagud i forhold til Nordsjælland, ja så er det vidunderligt at se det store, vilde landskab forvandle sig til forårsfest time for time.


Hvide anemoner i haven


Anemoner om foråret
Anemonerne står smukke i skovbunden


Haven er blevet gjort forårsklar, stauder klippet ned, træer fældet, kvas brændt, hestevognen rullet ud, ungerne har leget ude fra morgen til aften og fire generationer har nydt hinandens selskab. 

Er taknemmelig helt ind i hjertet over, at mine drenge ikke "blot" har en mormor og morfar, som er der for dem, men også en oldemor, som de kan have det sjovt med og som viser dem sin fulde opmærksomhed og kærlighed. 

Sikke en gave.


Have ved fritidshus. Fokus på glæden ved naturen


Leg i naturen


Når man er 3½ år er bueskydning fra hestevogn lykken...og næsten lidt for sejt


Sådanne dage som bare gør en grund-glad og som knytter os – om muligt – endnu tættere sammen som familie. Langsomt tempo, nærvær, hygge, latter og naturen helt tæt på...


Påskeliljer i solen



Brænde kan stables til den solid ridderborg



Selvom vi mest var udenfor og ikke sad verandaen, ja så lyste påskeliljer og en lille kylling op i det lyse rum


Dejlig dag fra Katinka 

2 kommentarer:

  1. Hvor har du dog købt det seje bue og pil set man kan se på et af billederne. Det ville min søn elske at have.
    Tak for en lækker blog, jeg følger ivrigt med og bliver inspireret.
    Hilsen
    Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi - det er jeg virkelig glad for du skriver!

      Mht bue og pil, så er buen købt på det årlige riddermarked ved Esrum Kloster. Ved ikke hvor du bor i landet, men er du omkring Nordsjælland, ja så kan jeg klart anbefale dig dette. Rene mekka for især friske og eventyrlystne drenge og faktisk også ret sjovt for voksne...og helt vidunderlige rammer. Plejer at være sidst i maj eller i juni:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka