Jeg er vitterlig betaget af
denne blomst, som ellers strider tværs imod det der normalt får mit havehjerte
til at banke – store krokus med striber burde ikke ramme mig, vel?
I efteråret valgte jeg tøvende at
indkøbe og nedgrave løgene til disse store krokus, hvor jeg ellers konsekvent har
holdt mig til de små botaniske krokus.
Jeg havde dog set fotos på
nettet af disse stribede krokus ”Pickwick”, og måtte bare forsøge. For selvom
de er store, og striberne kan virke en smule kunstige, ja så er det jo ikke
voldsomme blomster. Og formen er også enkel.
Derfor tror jeg, at de gik rent
ind på mig.
Nu blomstrer de midt i haven
og jeg må indrømme, at jeg er helt forelsket i disse stribede krokus. Kan sidde
og undres over hvad naturen kan frembringe – begriber det ærligt talt ikke, men
skønne er de ”Pickwick”, synes jeg.
Det der også spiller ind, er
at de er sat i et "kultiveret" bed og ikke i havens mere viltre randområder, hvor
de mere naturligt udseende botaniske krokus får lov at vise alt hvad de kan.
Glad
for jeg havde den overvejelse med ind over, da jeg satte løg. Og så er bedet de
står i så nær ved stuens store vindue, at man også indefra kan nyde de
sirlige striber og de knald-orange støvdragere.
Hej Katinka.
SvarSletJa, jeg giver dig fuldstændig ret i dine betragtninger.
Det er uendeligt smukke årer og striber denne krokus har.
Vh. Malene
Ja, jeg synes de er så fine:0)
SletSkøn dag fra Katinka
Kan godt forstå at den smukke krokus rammer dit hjerte. Syntes den er helt fantastik med alle dens striber.
SvarSletHilsen Heike
Jeg synes godt striber kan være lidt for kunstige, men disse er søde som slik, synes jeg:0)
SletFremragende fradag fra Katinka
Ja den er rigtig fin. Godt du opdagede den. Jeg har den i massevis rundt om i haven.
SvarSletJa pyha, nu skal bestanden bare udvides;0)
SletSSkøn solskinsfredag fra Katinka
Forstår godt du er beaget af disse yndige krokus :-)
SvarSletJa, eg var skeptisk, men nu er jeg helt målløs af beundring:0)
SletDejlig dag fra Katinka
Hei! Det er rart at blomster med fantastiske vakre tegninger, kan oppfattes som kunstige. Naturligvis skulle jeg svært gjerne ha dem i hagen. Til høsten skal de bestilles. Bildene har overbevist meg. Fortsatt god krokusvår! Anne
SvarSletIh Anne, hvor skønt, at mine fotos kan overbevise dig. Håber du til næste vår vil smile lige så meget til stribede krokus, som jeg gør i disse dage:0)
SletHerlig helg fra Katinka