onsdag den 12. marts 2014

OPSKRIFT PÅ INGEFÆRDRIK


Forårsforkøleser har det med at overraske os i denne tid, hvor solen er lun, men skyggen er lumsk. Jeg har de seneste måneder lavet en ingefærdrik, som jeg tror på hjælper immunforsvaret. Har i hvert fald (7-9-13) undgået både forkølelse og ondt i halsen, siden jeg startede på at drikke denne stærkt smagende, men skønne drik. 

Derfor smider jeg nu opskriften på bloggen. Ingefærdrik er nemlig ikke spor svær at lave.





DU SKAL BRUGE:
150-200 gram frisk ingefær (økologisk helst - nøjes da med 150 gram)
1 liter vand
1 økologisk appelsin
2 økologiske citroner
Ca 1 dl sukker

SÅDAN GØR DU:

- Vask ingefær grundigt (jeg skræller dem ikke)
- Skær ingefær i små stykker (sådan omtrent 1 x 1 x 0,5 cm)
- Flæk appelsinen
- Læg ingefær og appelsin i en tykbundet gryde og tilsæt vandet.
- Kog ved svag varme under låg i 2 timer
- Si indhold fra (pres gerne indholdet, så al saft og kraft kommer med)
- Hæld væsken tilbage i gryden og kog op med sukker. Rør rundt til sukker er opløst.
- Tag gryden af varmen og tilsæt saften fra citronerne
- Hæld væsken på skoldede flasker og opbevar dem på køl.
- Omrystes før brug

Jeg snupper ca ½ dl hver morgen, men prøv dig frem, til du finder ud af hvad der passer dig. Jeg synes det smager fint og så er det altså dejligt at kunne bruge fritiden med haveduft i næsen - ikke papirlommetørklæder...




Skøn, sund dag fra Katinka



7 kommentarer:

  1. Fin opskrift - tak for den.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - håber den vil slette alle spor af mulige forkølelser på Samsø;0)
      Kh Katinka

      Slet
  2. Svar
    1. Værd at prøve, hvis man kan lide ingefær:0)
      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  3. Vi bruker mye frisk ingefær i maten og man kan formelig kjenne hvor sundt det er for kroppen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan har jeg det også, og kan lide smagen rigtig godt også.

      Herlig helg fra Katinka

      Slet
  4. Hej, hvorfor koger du den i 2 timer??

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka