lørdag den 25. januar 2014

VÆLG DE RIGTIGE LYS TIL UDENFOR


Nu hvor mange nyder at kunne stille islygter og lanterne ud i sneen og kulden, er det væsentligt at vælge de rigtige lys.

Rigtige lys?

Ja, her taler jeg om stearin kontra de billigere paraffinlys – blok- såvel som fyrfadslys.

Normalt er jeg en stor tilhænger af stearinlys. Synes de giver smukkere lys, forstået som hvordan den ikke-smeltede kerne i et bloklys har et varmere og mere blødt lys, end paraffinens mere hårde og knapt så smygende lys.

Men…når man tænder op i havens lygter og lanterne, så kan det godt betale sig at vælge de billigere varianter, når luften er kølig eller som nu rigtig kold!
Grunden er, at stearins smeltepunkt er højere end paraffinens. Mens ren stearin har smeltepunkt på 69 grader, ja så ligger paraffinens nede på mellem 45 og 65 grader.




Mine udendørslys klar til møde med kulden


Dette bevirker, at stearinen simpelthen ikke smelter andet end i midten omkring selve flammen, hvor temperaturen bliver holdt oppe. Derfor er der sikkert mange, der som jeg, har bandet over lys, som skulle brænde 6 timer, men som er brændt ned som hul i midten på blot en enkel time.

Derfor er mit klare råd herfra, at vælge de billige varianter til lys udenfor. De brænder ganske enkelt flere timer – måske ikke så længe som indendøre, men længere.

Så her har jeg en lys-pulje til ude og en til inde… På den måde kan jeg nyde de smukke i stearin indenfor, mens paraffinlysene funkler udenfor i sneen.

Dejlig lørdag fra Katinka


14 kommentarer:

  1. Alt hva du vet! Og alt hva jeg lærer :-) God helg!

    SvarSlet
  2. Se det var et rigtig godt husmodertips.... Lige netop noget der har irriteret mig. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig afsindigt irriterende:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  3. Ja det har også irriteret mig, så tak for den oplysning. Jeg troede, jeg købte for billige lys, så var det modsat. Der kan man bare se.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - dejligt det er den vej ikke?;0)

      Kh Katinka

      Slet
  4. Det er så indlysende - når du fortæller om det :) Tak for fiffet - jeg har tit undret mig over lysene der kun brændte ned i midten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - ja det irriterede mig sådan, at jeg blev nødt til at finde ud af hvad dette gik ud på;0)

      Hyggelig dag fra Katinka

      Slet
  5. Se det er da viden man kan bruge til noget. Var slemt ikke klar over at der er så stor forskel. Tusind tak fordi du deler. Så er det forhåbenlig slut med at bande over havens lys :-)
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg Heike;0) - men når det er rigtig koldt brænder heller ikke paraffin så længe igen, desværre.

      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  6. Tak for tippet, havde nok idé om at der var noget med smeltepunkt der spillede ind, men nu kan vi købe de rigtige.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Henrik - ja nu kan man være nærig med god samvittighed...

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  7. Tak for tippet.
    Man kan hele tiden lære nyt....
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen og tak - dejligt hvis dette kan give færre eder i de danske haver;0)

      Hyggelig dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka