mandag den 16. december 2013

LAV GRANSALT - SMAG AF JUL I DET NORDISKE KØKKEN


Julen er henrivende sanselig og smagssansen bombarderes med smagsindtryk. Gransalt er en let og enkel måde, at give julen endnu mere smag – nemlig smag af juletræ og ikke blot sukker og varme krydderier.

Dejligt at naturen kan bringes ind i køkkenet og så let give eventyr til maden.




Gransalt er nemt at lave og forrygende til julens madlavning såsom flæskestegen og en dejlig sovs, som får et overraskende og velsmagende tvist på denne måde. Og så er det helt i tråd med det nordiske køkkens filosofi.

Også en let måde, at få fikset den sidste julegave på – lidt som da man som barn så Jørgen Clevin lave julegaver i ”Mens vi venter”.

Sådan gør du:



1. Find en god grangren i haven eller i naturen (skal være sikker på den ikke er sprøjtet, så et økologisk juletræ kan også gøre det...). 
Husk du ikke må plukke grene i naturen, men mange grene er knækket af i de sidste to storme, så det er let at finde materiale

2. Vask gransgrenen og lad den tørre

3. Pil grannåle af kvisten.

4. Bland nu salt i  - omkring 3 håndfuld groft salt til ca 1. dl nåle – og blend det hele sammen. 



En skefuld knasende salt oven i det færdigblendede, giver saltet lidt sprødhed tilbage

6. Saltet bliver pulveriseret, så mangler du knas, kan du tilføre en spiseske Maldon-salt e.lign til sidst. Min blender kan i hvert fald ikke klare nålene alene, derfor er det nødvendigt at blende saltet med der.

5. Hæld på rene glas med tilsluttende låg. Så holder saltet sig grønt og granduftende længere.



Et bånd om glasset og en lille mærkat og vupti har du en fin jule- eller værtindegave



Tak til min dejlige og smagsnysgerrige far, som viste mig dette.


Dejlig saltet decemberdag fra Katinka


8 kommentarer:

  1. Lyder virkelig spændende :) - dit indlæg er hermed udprintet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aj, hvor hyggeligt:0)

      Mange decemberhilsner fra Katinka

      Slet
  2. Laver julesnaps med gran - et lidt sjovt krydderi, som vi nok kunne bruge noget mere :-)

    Go dag - Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det smager jo netop af skov og jule - herligt...selvom jeg nu aldrig har kunnet magte snaps;0)
      Skøn decemberdag fra Katinka

      Slet
  3. Det lyder da helt vildt spændende - det må prøves ved først givne lejlighed:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald let (også med andet end gran) og en god måde at fikse en personlig og anderledes gave, hvis man mangler sådan en:0)

      Hyggelig decemberdag fra Katinka

      Slet
  4. Det må jeg da prøve.
    Jeg har hørt at gran også skulle virke beroligende, så det er da en win-win ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige - måske man ligefrem skal sniffe det den 24.;0)

      Herlig decemberdag herfra

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka