mandag den 30. december 2013

HYACINTER – UDE OG PÅ NYTÅRSBORDET


Jeg elsker hyacinter – men ikke i julen. Dertil dufter de for meget af forår. Dog har jeg altid nogle på lager til nytår, for jeg nyder at pynte med disse smukke og sprøde forårsbebudere. Og sikke en skræk, hvis de ikke var til at få fat på i disse dage - det har jeg prøvet før...

Udenfor har jeg et ”reservelager” til at pynte, mens de tålmodigt venter på udskiftningsbænken. Jeg har sat dem i trækasse og pyntet omkring dem med grangrene.

Naturligt, let og fint, synes jeg.



Ligeledes er en dekoration til morgendagens store aften på plads. Jeg har taget en gammel bageform, fyldt den med vandmættet, grøn oasis, pyntet den med lav og lidt mos, for til sidst at sætte hyacinter ned øverst.

Tror den havde været smukkere på grønt mos alene, men havde ikke lige mere og valgte hyggen inde fremfor endnu en tur i skoven... 

Lav er faktisk fra sidste år. Har stået knastørt i kælderen, men et par dage udenfor i støvregn vækkede det til live igen. Et lille mirakel, kan man måske kalde det, hvis man er til store ord...




Løg er fastgjort med elefanttråd stukket op i løget og rødderne er renvaskede, så de kan ligge smukke og sprøde over rensdyrlavet.

Åh, hvor jeg glæder mig til nytår nu...

Dejlig næstsidste dag i dette år fra

Katinka

8 kommentarer:

  1. Der var en masse hyacinter i Netto i dag, men jeg vil ikke have dem ind, da de dufter for kraftigt. Men sådan som du har lavet det udendørs, så ser det jo flot ud. Så kan jeg også være med.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte faktisk på dig, da jeg skrev dette. Ved duften ikke er lige Bents kop te. Heldigvis er de også dejlige udenfor og mindre påtrængende...
      Men super dejlig nytår - med eller uden hyacinter - til dig og dine herfra.
      Kh fra Katinka

      Slet
  2. Hej Katinka,
    Også jeg elsker hyacinter og kan ganske enkelt ikke få nok. Her har vi dem både ude og inde, men desværre holder de jo ikke så længe indendørs. Det er lidt synd, for de er da dejlige. Men så igen - vi køber jo bare nogle nye og endnu skønnere!
    Jeg kan rigtig godt lide din kasse med gran. Det ser flot ud.
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mathias.
      Synes det er lidt hyggeligt med grandynen til de ventende. Og nej de holder kort inde og så snart de er fuldt udsprungne kan duften blive let kvalm, synes jeg. Så plejer jeg at enten stille dem udenfor eller klippe blomsterne af og lege de er i startfasen endnu engang:0)
      Kh og skønt nytår fra Katinka

      Slet
  3. Jeg synes i grunnen st disse løkene er flotte også når de er helt i startgropen :-) Artig detalj å la røttene ligge oppå og framme! Det en sånne små detaljer som gir det lille ekstra :-) Ønsker deg en deilig aften i morgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde. Håber I får en skøn aften.
      Jeg holder især af hyacinter når de er i deres ungdom og stadigt står sprøde og grønne. Og rødderne er faktisk også så vældig smukke. Sætter dem også i glas, så man ser rødderne...det synes jeg er fint.

      Skøn sidste dag i 2013 fra
      Katinka

      Slet
  4. Så fin en nytårsdekoration. Jeg elsker også hyacinter, og kan slet ikke få nok. Satte rigtig mange løg i efteråret, specielt i den hvide have, uh det bliver godt, glæder mig :-)
    Godt nyt haveår Katinka.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde. Elsker også disse forårsduftende, men må tilstå at jeg desværre glemte at sætte flere løg i efteråret...vil givet vis ærgre mig om fire måneders tid:0)
      Herlig dag og aften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka