tirsdag den 31. december 2013

FORTRYLLENDE NYTÅR ØNSKES I ALLE


Kære alle, hver og een der læser med her.

I ønskes et eventyrligt nytår herfra. Pas godt på jer selv i aften, men hop ind i det nye år med smil på læben og mod på et friskt år, som forhåbentlig vil være lige til at blive begejstret over. 

Åh, hvor jeg sådan håber, at det vil være dejligt for os alle som én.





Juleroserne står så smukke og hvide. Det er næsten som om de taler sammen - måske de også ønsker hinanden et helt igennem vidunderligt nytår


Og ja jeg må tilstå - dette år har her været en udfordring. 13 er definitivt ikke vores tal her i familien – jeg vil næsten sige, at jeg er lettet over, at jeg ret sikkert ikke når en alder på 137 år. 
Har ikke ligefrem mod på at nappe et 13-tals år igen. 

Mange er blevet taget fra os, sygdom har udfordret og ja, det har været lidt svært at holde begejstringen oppe meget af tiden. Desværre.

Men heldigvis har haven bragt mange gode timer med sig. Et dejligt sted at glemme sig selv, mærke livet og nyde øjeblikket. Vi har her taget nogle meget store skridt med inddeling i haverum og har bygget, knoklet og nydt resultaterne. Det har været så berigende, at opleve hvordan haveplaner bliver til virkelighed. Været vores lille "forglemmelses-boble".

Samtidig har det har været forunderligt at dele haveårets oplevelser med jer og gennem bloggen fokusere på det gode, smukke og havevidunderlige. Det har været en glæde, at klikke på bloggen og se hvordan vi sammen kan lade det positive være i centrum... Lade os havebegejstre.

Så nu venter jeg spændt på, at et nyt år tager form – hvor det vil føre os hen, hvad det vil vise os, lære os og glæde os med. 
Kan næsten heller ikke vente til at året 2014 sådan rigtig folder sig ud som et haveår. 

Håber I vil dele begejstringen med mig, også i året der kommer. Jeg er jo begyndt sådan at holde af jer og vores fælles glæde ved havelivet.

Så håber meget vi mødes i det nye år...og måske sådan rigtigt. Er jo mange gange blevet puffet til, for om ikke jeg kunne åbne haven en dag. Og hvem ved - i hvert fald ikke jeg endnu...måske jeg får tilkæmpet mig modet. 
Men det kræver at 2014 vil være en venlig størrelse. Ih, det håber jeg sådan...


De varmeste nytårshilsner fra Katinka



Her er en lynhurtig årskavalkade fra 2013 - du kan se en meget mere fyldestgørende kavalkade her på mit indlæg fra forleden





18 kommentarer:

  1. Nogen kan lide 13 tallet, andre kan ikke. Min søn og svigerdatter mødte hinanden d. 13. januar 2006. Blev gift 13. april 2013 og håber at deres søn bliver født 13. januar 2014, sådan er vi heldigvis forskellige. Jeg kan ikke klage over 2013, og jeg tror, det er tilfældigt, at det lige er i år, at der er kommet mange ulykkelige ting til jer.
    2014 bliver helt sikkert et godt år for dig og familien, det kan jo ikke blive ved.
    Vi ses på bloggene i 2014 - godt nytår Katinka.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth ...nej det må ikke blive ved, så selvom jeg ikke er overtroisk så er det rart at føle ulykkerne er tidsbegrænsede:0). Og så STORT tillykke med din snarlige titel som farmor! Det anede jeg ikke, men hvor er det skønt:0)
      Kh fra Katinka som lige holder mini blog-pause:0)

      Slet
  2. Godt nytt år!
    Takk for et hyggelig og inspirerende blogg-år:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde...håber dette år bliver endnu mere spændende:0)
      Mange varme nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  3. ... er helt sikkert klar til at lade mig begejstre og haveglædes her hos dig også. Jeg håber at 2014 bliver et bedre år for dig og familien og ønsker dig det bedste af alle år :)

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla for dine søde ord...glæder mig til rigtigt at få taget hul på 2014 her på bloggen også:0)
      Store nytårshilsner og kh fra Katinka

      Slet
  4. Ønsker dig og dine de bedste i det nye år :) Tak for altid inspirende og smukke indlæg.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rose...bliver altid så glad for dine søde og varme kommentarer:0)
      Kh Katinka ...og Godt Nytår

      Slet
  5. Rigtig godt nytår til dig og tak for inspirerende og spændende indlæg på din blog - glæder mig til at følge med i det nye år :)
    Venlig hilsen Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda, tak fordi du læser med:0)...og tak for dine pæne ord!
      Mange venlige nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  6. Kære Katinka
    Det har været dejligt at blive begejstret sammen med dig på din blog igennem året som er gået.
    Godt at haven har kunne give jer ro, glæde og plads til at glemme jer selv i jeres svære år 2013. Lige om lidt venter 2014, forhåbentlig med masser af glade stunder og godt vejr.
    Jeg glæder mig i hvert fald til at forsætte med at lade mig begejstre og inspirer på din blog. Tak for den.
    Godt nytår ønskes du og din familie af Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heike, og Tak fordi du sådan har ladet dig begejstre gennem året...dine kommentarer gør mig altid SÅ glad, for jeg kan mærke at du skriver med hjertet:0)
      Ønsker dig og dine et herligt nytår...håber I har fået taget godt hul på det.
      Kh fra Katinka

      Slet
  7. Takk for at du har delt av dine hagesysler selv om året ikke bare har fart fint med deg. Hagen er verdens beste lykkepille og en oase i hverdagen :-) jeg ønsker deg alt godt for det nye året!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har igen så ret...haven er glædesgivende som ikke ret meget andet:0)
      Skønt nytår til dig og din familie.
      Varme nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  8. Kære Katinka

    Tak for et godt år med dine herlige begejstrede indlæg. Lad der endelige komme mange af dem i det nye år også.

    Ha' et rigtigt godt nyt år

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ina. Tak!! Lover snart at være tilbage for fuld styrke, for det der er så skønt ved at fokusere på begejstringen er, at den så bliver langt lettere at se...det kan være en sund øvelse. Håber dog nu, at glæden kommer frem og stråler helt af sig selv:0)
      Men dejligt nytår til dig og dine.
      Varme nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  9. Du ønskes et godt nytår, som jeg håber bliver meget bedre end 2013 for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne - det håber jeg vitterligt også, for nu orker jeg næsten ikke flere "udfordringer". Og Dejligt Nytår til dig og din familie herfra.

      Skøn dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka