tirsdag den 3. december 2013

ENKEL JULEVELKOMST I ENTRÉEN


Ikke blot udendørs hilser julestemningen besøgende velkommen. Så snart man træder indenfor, mærker man, at julen har sat sine små aftryk over alt i huset.
Lige indenfor døren er der en sort væg, som fungerer som en omskiftelig collage. 

I denne tid er julen flyttet ind - primært den enkle, lyse pynt, som står kontrastfuld mod den mørke væg og byder velkommen til vores julehjem.











Vasen, som sidder fast på væggen med søm, er ligesom den hvide porcelæns-stjerne unika-design af den Bornholmske keramiker Charlotte Thorup (se hjemmeside her). 
Jeg er meget betaget af hendes smukke, enkle ting, hvor de forskelligartede overflader giver levende design. 


Meget underspillede og helt skønne, synes jeg!




Faktisk blev stjernen købt i juli måned – aldrig før har jeg købt julepynt i højsommeren, men denne særegne stjerne gik lige i hjertet på mig. Sikke en fryd at kunne pakke sådan en dejlighed ud her i december og igen opleve begejstringen over købet.

Nu står den og byder velkommen indenfor. Synes den virkelig kommer til sin ret på dette sted.


Dejlig 3. december fra Katinka



2 kommentarer:

  1. Fint og enkelt! O det er vist snart tid til en tur til Bornholm :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså et skønt sted:0) - Og dette værksted i Svaneke er et besøg værd...de fine ting har lært mig igen at værdsætte keramik...herligt og ikke masseproduceret:0)

      Vidunderlig decemberdag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka