torsdag den 19. december 2013

BAG RUNDE KNÆKBRØD TIL MAVE OG JULEPYNT


Her er påvirkningen fra Sverige nok mere end tydelig, men jeg elsker altså disse runde knækbrød. De er lette at lave, smager forrygende og så er de søde som nostalgisk og simpel julepynt.

Jeg har bagt, så vi både har noget at spise, når vi kommer hjem fra julens mange arrangementer, og til at pynte op med i køkkenet. 

Knækbrød ophængt i fine bånd er dejlig julekøkkenpynt, synes jeg. Også gerne pyntet med grankvist, men jeg får først ny granforsyning i eftermiddag.






OPSKRIFT:

Opskriften her giver hos mig  12 runde knækbrød med en diameter på ca 12 cm. Jeg bruger en lille skål til at udstikke omkredsen og et snapseglas til hullet i midten.

Du skal bruge:

4 dl kerner og gryn (havregryn, hørfrø, rygkerner, solsikkefrø e.lign – det du har i skuffen)
2½ dl hvedemel
1½ dl rugmel
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt
½ tsk sukker
1 dl olie
2 dl vand
Evt ekstra kerner til at drysse ovenpå brødene, men undlad dette, hvis tanken er at hænge knækbrødene op – det sviner vildt ellers.

Sådan gør du:

1. Ælt alle ingredienser godt sammen. Jeg rører den fast med dejskaber og ælter det sidste i hånden.

2. Del portionen i 2 til at starte med og rul den ene del ud mellem to stykker bagepapir til dejen er ca 2 mm tyk.

3. Udstik nu med skål og glas og læg brødene på smurt bageplade. Drys evt med ekstra kerner

4. Tag det overskydne dej og suppler med nyt. Fortsæt til det ikke er mere dej at gøre godt med

5. Bag brødene ved 200 grader i ca 20 minutter. De skal gerne være smågyldne og sprøde

6. Lad de bagle knækbrød hvile på bagerist til de er kolde

7. Nu er de klar til bånd eller maver









Elsker når julepynt i køkkenet er til at spise - og der er jo så mange søde og smukke muligheder.


Skøn decemberdag fra Katinka


4 kommentarer:

  1. jeg må lige se om jeg kan lokke konen til at se nærmere på denne opskrift:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellers må du selv i sving, Tim:0) Ret let og lige til og kræver - næsten - ingen tålmodighed...

      Masser af julehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Lisbeth - i hvert fald hygger vi os:0)

      Varme julehilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka