lørdag den 28. december 2013

ÅRET I HAVEN


I ORD OG BILLEDER. Det er hyggeligt at se tilbage på de forgangende tolv måneder i haven. Mindes, varmes...og undres over hvor hurtigt et år egentlig går og hvor mange oplevelser en lille have som vores alligevel kan præstere på blot 365 dage.

For når man stopper op og ser detaljerne, ja så er det tydeligt hvor meget en have konstant foranderes.

Her har jeg samlet nogle af årets fotos taget på egen matrikel...for nu er der altså ikke mange dage tilbage, til vi tager hul på et nyt år.



Januar: 

En måned hvor der begyndte at vise sig forårstegn de første dage i året. Sneen kom dog snart og lagde en hvid dyne over de morgenfriske.


Februar: 

Vintergækker, erantis og krokus begyndte at gnide vintersøvnen ud af øjnene. De trodsede kulden og smilede håbefuldt til os kuldeskære indenfor.


Marts: 

Flere forårsløg lod blomster sende mod himlen, men kulden havde ikke travl med at slippe sit tag. 


April: 

De allerførste tulipaner begyndte nu for alvor at være forårskække. Krukker blev fyldt med forårsbebudere og insekter begyndte at sværme lidt.


Maj: 

Så kom tulipanerne for alvor. Varmen kom sent men med masser af vilje til at slå kulden retur. Alle tulipanerne glemte fuldstændigt om de var tidligt- eller sentblomstrerende. De skulle bare fremad med skubben og massen.


Juni: 

De første roser foldede skørterne ud, Sankt Hans blev fejret og midsommeren var både blomsterrig og dejlig lun.


Juli: 

Frodigheden fortsatte trods varmen. Roser og stauderne indtog for alvor rampelyset og fyldte haverummene med duft og storslået skønhed. 


August: 

Endelig blev vores sorte overgangskonstruktion med indbygget springvand og refugium færdigt, så gavlhaven nu rigtig kunne fremstå som selvstændigt haverum. Den lille pause ved springvandet blev øjeblikkeligt alles ynglingssted


September: 

Frugt modnedes og hegn som indgang til gavl- og baghaven blev bygget. Det sorte plankeværk med bordplade fik lige de sidste detaljer på plads.


Oktober: 

Efterårsforfaldet blev synligt, men også dejligt farverigt. 


November: 

Først Halloween-uhygge, men siden mere en have, som stod og ventede på at decembers hygge skulle komme og skabe fornyet herlighedsværdi derude.


December: 

Fuld fart på juleriet – både ude og inde.



Så tak til dette haveår - håber 2014 bliver endnu skønnere....

Dejlig dag fra Katinka


18 kommentarer:

  1. Tak for fine billeder af årets gang hos dig, jeg er også ved at finde billeder frem til årets gang i Høneballehaven.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - ja det er hyggeligt og lidt af en oplevelse at gennemgå sit haveår på 1 times tid...

      Kh Katinka

      Slet
  2. Tak for året have-kalvakade. Hvor går det godt nok stærkt, sådan et haveår!
    Bagjulehilsen fra Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henrik - og ja det går så stærkt, at det er godt man har kamera som ekstern harddisk;0)

      Mange tidlige Nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  3. Hej Katinka
    Skønne billeder af årets gang i din have - specielt majbilledet tog helt pusten fra mig - fik i den grad lyst til at plante mig i dine hvide havemøbler :)
    Venlig hilsen Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. :0) - Tak Linda...må tilstå det er et dejligt, frodigt hjørne det der. Savner det og tog også gerne et hvil der nu:0)

      Varme prænytårshilsner fra Katinka

      Slet
  4. Et skønt gensyn med hele haveåret 2013 - man glemmer jo helt at der er de skønneste dage i enhver måned. Dine billeder er smukke og emmer af havestemning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla - og ja når man giver sig tid og haven opmærksomhed er der vist næsten altid fine oplevelser at finde...det må vi huske på gennem januar:0)

      Hyggelige prænytårshilsner fra Katinka

      Slet
  5. Skønt og smukt tilbageblik på 2013, det sætter virkelig gang i forventningerne til næste havesæson. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak...og ja man kommer sådan til at glæde sig, når man tænker på alt det dejlige der venter os...forhåbentlig:0)

      Herlige tidlige nytårshilsner fra Katinka

      Slet
  6. Tak for fine billeder fra et skønt haveår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen - uh, nu glæder jeg mig bare SÅ meget til det hele starter igen:0)

      Hyggelige prænytårshilsner fra Katinka

      Slet
  7. Godaften Katinka.Dejlig årskavalkade du viser.Mange smukke billeder af året der gik.Kan næsten ikke vente med at komme i gang med min oversigt fra 2013.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      Ser desværre først de sidst ankomne kommentarer på dette indlæg nu...hm, sådan en dejlig ferie kan vende op og ned på meget og tydeligvis også gade blog-vaner. Men tak for dine pæne ord!
      Skønt nyt år fra Katinka

      Slet
  8. For en utrolig koselig årskavalkade! Deilige gjensyn og sødmefylt lengsel etter våren :-) Ha en fortsatt fin romjul! Hilsen Marit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit - og herligt nyt år herfra:0)
      Og ja man længes efter våren, men i disse dage ville jeg gerne have rigtig vinter - sne og kulde så vi kan mærke det:0)

      Skøn aften fra Katinka

      Slet
  9. Selv tak skønne Katinka. Tak for et fantastisk år så smukt opsummeret igennem dine skønne billeder. Jeg glæder mig til at springe ind i et hvad jeg tror bliver et helt fantastisk nyt haveår :0)

    Knus og godt nytår til dig og dine
    Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Dorthe for dine pæne ord. Jeg synes allerede jeg kan mærke, at 2014 bliver et dejligt år (modsat det jeg har sagt farvel til...). Glæder mig til haveåret også for alvor begynder...

      Men rigtig godt nyt år til dig og din familie ønskes I herfra.

      Knus fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka