Det er i denne tid de
stedsegrønne for alvor melder sig på banen som trofaste hjælpere til julens
dekorationer. Også her i haven, hvor jeg har lagt juleplaner (se collagen her),
men endnu ikke er påbegyndt selve dekorations- og bindearbejdet. Arbejder hvor det stedsegrønne spiller en ikke uvæsentlig rolle.
Det
stedsegrønne gror altså stadig derude og jeg nyder at betragte det som dyrbare
skatte, der venter på at blive taget i brug.
Især efeu er jeg vild med i
denne tid, da de glinsene blade og smukke frøstandere er utroligt brugbare til
julesager. Også buksbom, thuja og laurbærkirsebær er skønne – og gran i
alverdens afskygninger. Det sidste skal da importeres udefra, da jeg ikke selv
kan levere det.
Men her får du lidt fotos af
nogle af dem, der venter på at blive hentet ind i stuerne. Dejlige grønne i en
brun tid...
Skøn dag fra Katinka
Ja det er godt at have stedsegrønt i haven - eller gå i skoven og samle. Begge dele benytter jeg mig af.
SvarSletOgså god dag til dig.
Kh Lisbeth
Jeg samler alle steder, må jeg indrømme - også på fortorve, hvor der tit ligger fine kogler... Men det er en gave også at kunne hente ind direkte fra haven løbende. Jeg nyder det:0)
SletKh Katinka
Heldige dig - i en så ny have som min, er der intet at komme efter. Jeg må derfor ud af haven for at finde grønt til mine kreationer.
SvarSletGlæder mig rigtig meget til at se dine. Hvornår regner du med at gå i gang?
Kh Heike
Kære Heike.
SletDet er faktisk mest laurbærkirsebær og en efeuhæk, der står fra før vi købte huset i 2007. Meget er sat efterfølgende og er dejligt nemt at få til at gro og give både materiale til dekorationer og grønt syn ude. Jeg kan altså kun råde dig til at få plantet stedsegrønt, for det gør altså haven godt:0)
Jeg er små småt begyndt at lave lidt, men først i eftermiddag eller i morgen formiddag begynder jeg for alvor. Så skal adventskransen kreeres og dekoration til kalenderlys. Uha, fingrer og planer kribler allerede. Jeg elsker det:0)
Kh og skøn dag fra Katinka