Julen nærmer sig og efteråret
har snart frataget haven enhver herlighed, så mon ikke det er i orden så småt
selv at skabe herlighedsværdie derude? Med lidt jule-tvist..?
Faktisk er jeg lidt i tvivl! Normalt er jeg ikke fortaler for at påbegynde julehyggen allerede i
november.
Julestemning er for mig noget man ser frem til hele denne forbistrede måned
(ja undskyld mig, men jeg er ikke vild med november!).
Noget det forløses
langsomt fra 1. december.
Noget der varmer mig i tankerne indtil da...
Men...man må vist gerne
forberede sig lidt – samle til forråd, lægge planer og påbegynde projekter, som man
ellers ikke ville nå i den travle julemåned.
Det er i hvert fald mit synspunkt...i år!
Derfor har jeg nu bundet en dejlig rød krans, som hænger på den sorte plankeværks-væg i gavlhaven.
Pynter både ude og set indefra gennem vinduet. Har dog andre planer med den, men de vente
lidt tid endnu...til julen rigtig rykker ind i have og hus.
Tavle med opmuntrende ord, en rød krans, granat- og paradisæbler, samt bær fra røn, tjørn og liguster. Sammen giver de lidt humør til novembermåneds mørke og barske dage
Kransen er bundet af rønnebær og paradisæbler. De er trukket på blomstertråd og viklet om jernring. De var nemlig blevet små-bløde og lod sig binde på normal vis.
Så første, spæde juleskridt
er taget – og det luner i en mørk tid.
Samtidig er der nu dækket op til, når sulten melder sig i fuglemaver. Ta' selv-bordet er åbnet...
Samtidig er der nu dækket op til, når sulten melder sig i fuglemaver. Ta' selv-bordet er åbnet...
Det ser da rigtig godt ud med alle de frugter i potterne. - Og kransen er sød på den sorte væg!
SvarSletRolig nu, der er december lige om lidt.
Hilsen
JetteMajken
Tak...
SletJa, du har ret Jette, men jeg synes nu bare november går sååå langsomt. Dog ikke i dag hvor solen skinner og skoven kalder...
Herlig søndag fra Katinka
Det er rigtigt smukt! Og det må helt sikkert være i orden at vi begynder at jule en lille smule nu! Jeg har sat juleroser i potter og stillet på hoved- og køkkentrappe i dag. Ikke et øjeblik for tidligt ;-)
SvarSletDu har sikkert ret Nana - nok bare mig der skal lære at præ-jule lidt i november og ikke være så dato-rigid;0)
SletSkøn søndag herfra
Flot - jeg er bestemt heller ikke vild med november, men nu er den snart overstået.
SvarSletKh Lisbeth
Tak og ja...halvvejs mod december og sol i dag...det hjælper gevaldigt på optimismen.0)
SletKh og hyggelig søndag fra Katinka
Måske er det netop derfor, at vi ikke er så vilde med november. Fordi vi synes alt det sjove må vente til december. Og, så stresser vi rundt i julemåneden for at nå det hele. Jeg går helt klart ind for at starte julerierne så småt i november. Det gør det hele meget sjovere. Også i november, hvor din røde krans og bærene slet ikke virker julede, men bare lyser op på en grå dag.
SvarSlet/Birgitte
Tror du har fat i noget rigtigt Birgitte. Se november som en blid opvarmning til december og ikke bare en måned i stampe. Jeg er bare så varsom med ikke at brænde al juleentusiasmen af i november..har prøvet det og er så ærgerligt... Men det var selvfølgelig inden jeg fik børn og derved julepresset 8 ganget:0)
SletSå nu vil jeg drage i skoven og finde mere pynt:0))
Skøn dag fra Katinka