Jeg elsker at binde årets adventskrans!
Sådan har det været, siden jeg var omkring 12 år og fik æren af at overtage denne
juleopgave fra min mor. I år har ikke været nogen undtagelse med hensyn til
forventningsglæden. En masse herlige overvejelser og spekulationer om hvordan årets krans
skulle bindes, har fyldt mine tanker de sneste uger.
Og nu hænger den her.
Ikke to års kranse er nemlig
tilnærmelsesvis ens her. For mig skal adventskransen være juvelen i decembers julepynt,
og altid forene julefarver, som jeg har valgt får denne dejlige tid (se collage over julen 2013 her)
Jeg er vild med den lethed, som
en svævende krans kan opnå, og i år har jeg taget hele springet og ladet den arbejde
mod tyngdeloven.
Efeu smyger sig mod loftet
og lader sig ikke tynge mod jorden. Lidt eventyr-agtigt synes jeg.
Kransen er bundet på
følgende vis:
Uldent, hvidt garn er viklet
om ca 2/3 del af kransen og giver en rolig og lidt utraditionel base for
kransen. På den øvrige krans har jeg bundet og fortættet kransen med gran, fyr,
ene, efeu, buksbom, snebær, ligusterbær og kogler.
Naturligt og alligevel
overdådigt, synes jeg.
Kransen hænger i 4
snorebundter og glasprismer hænger fra asymmetrisk fra top mod bund, som
glimtende istapper om kransen. Fin og lidt grov på samme tid...for jeg er pjattet med kontraster!
Glæder mig til at tænde
første lys i morgen. Og så er det også første december der, og så starter julerierne
for alvor her på bloggen.
Ih hvor jeg glæder mig!
Hold da op hvor smukt og kreativt!
SvarSletMANGE tak for dine rosende ord.
SletDejlig aften fra Katinka
Det er simpelthen en stykke smuk natur du har fået ind i julestuen... meget, meget fint. :o)
SvarSletÅh tak:0) - ord der varmer og gør glad.
SletHyggelig aften herfra
Super fantastisk krans, du har lavet i år. Så enkel og så alligevel prangende.
SvarSletKh Heike
TAK Heike - hvor dine ord rammer mig, for det er faktisk nøjagtigt den betegnelse, som jeg selv føler kransen er:0)
SletKh og skøn aften fra Katinka
Et smykke i stuen! Veldig lekker og jeg lar meg inspirere og imponere : ) God helg!
SvarSletTak og jeg vil kun blive glad, hvis jeg kan inspirerer. Og så lige et "velkommen hjem igen" - snart skal havehandsker ud på en dejlig rejse mod nord:0)
SletHerlig aften fra Katinka
Sååå lekkert!
SvarSletJeg syns også det er så flott med disse hengende lys-kronene...og dine kontraster er så smakfulle!!
Tak Inger Marie - syntes i alt fald den var dejlig udfordrende at lave:0)
SletHyggelig aften fra
Katinka
Der var den! Meget elegant må jeg sige. Og så irriterer det mit øje, at den kompositirisk er `skæv´ og tungere i den ene side, men det gør ikke spor her, fordi du netop har skabt et smykke. Meget anderledes og meget overdådig! Den kan du godt være stolt af, Katinka.
SvarSletBeundrende hilsner fra en knap så elegant juleelsker,
Mathias
Tak for dine rosende ord Mathias. Og ja den er dybt asymmetrisk og ikke i ligevægt, men det var en herlig udfordring, som jeg bare ville afprøve. Kan jo ikke lade være med ustandseligt at træde ud på tynd is, for synes det er sjovt og udviklende:0)
SletMasser af julehilsner fra en der synes du nu også er ret jule-elegant:0)
Hej Katinka. Mange tak for smuk inspiration! Mon du ved hvor man kan få fat på en "grundkrans" lignende den, du bruger som basis her?
SvarSletHej Sidsel - bare jeg kunne hjælpe dig, men denne købte jeg engang hos en blomsterhandler, mener jeg, men er faktisk ikke sikker. Tænker dog at der burde findes nogle i denne stil på nogle af nettets livsstilsbutikker, men tør ikke sige hvor...
SletKh Katinka
Mange tak for svar - jeg leder videre :) God weekend!
SletKære Katinka. Den er fantastisk smuk! Hvordan fik du efeu'en til at holde sig frisk? Plantede du den i nogen...?
SvarSletMvh Tina