torsdag den 24. oktober 2013

HUMØRFYLDT PROJEKT – ELLEVILD MED ELGTÅRN


En af de store glæder ved at have børn i haven er deres lyst til at lege, finde på og være åbne for alverdens idéer. Haven bliver fyldt med en umiddelbar glæde over tingene er nøjagtigt som de er. Og nye projekter bliver taget imod med nysgerrighed og gejst, ikke træg opstart med fokus på problemer.

Sådan blev det også med dette ”Projekt Elgtårn” – for sådan et må man da have på en stor naturgrund i Småland! Især når morfar nu skulle af sted på jagt, så var det jo oplagt selv at bygge et i haven dagen inden og bruge det til dramatiske lege og rutinerede brøl som drivere.

Vidunderligt med en morfar der gider bygge også sådan en herlig konstruktion, og som har laden fyldt med alt muligt træ, som man bare kan få lov at bygge med.

Og sikke et projekt – og sikke en konstruktion! Vind og skævt, men solidt, sikkert og helt sit eget. 





Et elgtårn/legehus i 2 etager og med en højde på 4 meter til øverste gelænder. Ikke just børnemål, men findes der noget skønnere end fælles byggeprojekter, der er så vilde, at de voksne ser ængstelige ud? 


Tror det næppe.









3 meter op til øverste plateau og 4 til dets gelænder - nej her er ikke tale om en morfar med små armbevægelser eller lille lyst til at glæde børnebørnene



Så nu har drengene et vaskeægte luksus-elgtårn i haven. Parat til et hav af lege og udflugter med madpakker. Små glade børnehoveder med strålende stolthed over selv at have deltaget i tilblivelsen. 


Tror sådanne oplevelser gør godt i et barnehjerte.

Dejligt med fælles projekter fyldt med uhøjtidelig charme og byggeglæde.

Herlig dag fra Katinka

2 kommentarer:

  1. Hyggeligt - både morfar og drengene nyder det, ingen tvivl om det.

    SvarSlet
  2. Det kan du tror - et projekt som bare var sjovt og kreativt:0)
    KH Katinka

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka