søndag den 29. september 2013

MOTIV-JAGT – OG KUNSTEN AT LÆGGE KAMERAET


Måske kender du følelsen – at gå så hårdnakket efter motiverne, at helheden og nuet ikke får nok opmærksomhed? Det er overvejelser jeg har haft denne sommer. Det hele begyndte med en berigende snak med Claus Dalby i hans skønne have i sommer. Mens vi vandrede igennem overvældende blomsterflor, drøftede vi netop problematikken: At overse helheden, når kun detaljerne visualiseres og foreviges... 

Jeg synes det er en ikke bare væsentlig med også uhyre vigtig diskussion...ikke blot at vise de yderst begrænsede udsnit af rum og kompositioner, men også de større helheder. Det er der man virkelig kan lære noget.

Denne samtale har siden siddet i mig og jeg har funderet, spekuleret og smilet af den – sådan er det jo med gode samtaler.






Et udsnit fra haven som den så ud i 2011 


Men alt er jo et personligt valg med hensyn til udvælgelse af motiver og udsnit. Jeg må tilstå, at jeg også på mine fotos tit går meget tæt på. Nogle gange for at vise noget præcist om et element (levende eller ganske dødt), men andre gange er det for at udelukke det der ikke passer til. Indrømmet! Men overvejelserne er interessante – især når man som jeg, nok er mere dedikeret til have-rummenes stemning og udtryk end til de enkelte planter.

BLIKKET BREDER END LINSEN
Og så er det jeg kommer til næste skridt. Når nu jeg udelukker helheden – så er det altså ofte fordi der er noget der ikke er faldet på plads. Det kan ikke altid løses i en håndvending, men overvejes. Altså forsøger jeg at analysere det der ikke foreviges også. For når jeg bevæger mig rundt og oplever haverum er mit synsfelt - heldigvis – bredere end kameralinsens. Og haver skal jo opleves i levende live!

På fotos vises havens gavlområde som det så ud i 2011. Zoomede jeg helt ind, ville jeg se en stol midt i frodigheden, men når kameraet blev taget fra øjet kom omgivelserne med. Så blev det hvide præfabrikerende og noget skæve hegn tydeligt eksempelvis. 


Haven her ser på ingen måde sådan ud længere. Hegnet blev revet ned og erstattet med hvad jeg snart må skrive om. Bedene ser heller ikke sådan ud længere, men min pointe er, at holdt jeg øjet stift rettet mod et punkt, ja så var der et udtryk som jeg syntes var interessant, men den sande oplevelse var så meget andet og meget mere kompleks. 


Derfor elsker jeg bøger og indlæg der viser sammenhænge og planer - så kan jeg virkeligt lære og undersøge mekanismerne.


GLEM MOTIVET OG NYD
Men den helt store opgave for mig ligger især i at glemme alt om motiver og vinkler. At glemme fotografens øje og bare nyde nuet, helheden og skønheden som den er de eksakte øjeblikke. Ikke at skulle fastfryse skønheden for først herefter at kunne slappe af. Det øver jeg mig på!

Kan mærke rastløshed og irritation skylle gennem mig, hvis kameraet ikke er kommet med på havevandring. Men det har jeg tænkt mig at forsøge at lægge fra mig, for haver er nu dejligst, når man oplever dem med krop, sjæl, næse og øje.


Skøn dag fra Katinka 


10 kommentarer:

  1. Ja, det er bestemt et interessant emne, som også har været i mit hoved. Sagen er blot den, at jeg gentagne gange erfarer, at det jeg syntes ser fantastisk ud når jeg kigger rundt i haven, pludselig ser rodet ud når jeg har taget et billede af det! Jeg har ikke helt forstået hvad der sker men formoder at det handler om mine evner som fotograf... eller er det fordi det virkelig er rodet!!?? Af den grund fravælger jeg ofte mine helhedsbilleder til bloggen, men måske der skal laves lidt om på det i fremtiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg kan jo sagtens følge dig - det er en af grundene til jeg skrev indlægget. Tror det der sker er netop forskellen på kameralinse og øjet der ser. På arkitektskolens første fotokursus fik vi det enkle råd:"Se ind i kameraet og bemærk detaljer, støj mm" - netop fordi øjet fravælger detaljer, mens kamera jo tager det hele med. Lyder hylende simpelt, og det er det jo egentligt også;0)
      Min tanke er ikke at sætte helhedsbilleder på i en lind strøm, men ind imellem at gruble over hvorfor de måske fravælges. For ofte er det fordi der er noget som øjet kan delete, men ikke fotografiet og det synes jeg er lærerigt, men skal på ingen måde blive en tvangsdiciplin. Bare skønt indimellem at erkende at der er glansbilleder og der er virkelighedsbilleder;0)

      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  2. Mon ikke de fleste af os har tænkt lidt i de baner. Jeg elsker selv de løsrevne nærbilleder, men responsen ved oversigtsbilleder har fået mig til at tænke lidt mere ad den sti fremover. Det er selvfølgelig nemmere for læseren at identificere sig med ens have når der indimellem kommer oversigtsbilleder. Et skønt billedmiks er sikkert vejen frem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du har ret og alt er naturligvis et personligt valg. Jeg har bare grublet over dette siden midsommer og synes det er interessant at tænke på og forholde sig til. Men der er nok det i det, at helhedsbilleder kræver meget mere af haven end makrofotos...og dem vil jeg heller ikke undvære, fordi de kan vise en slønhed man ellers glemmer at bemærke.... Så en "varieret kost" er nok et godt pejlemærke til en sund blog;0)

      Smuk dag fra Katinka

      Slet
  3. Så flott tema du belyser!
    Jeg har vel opplevd som Fru Friis skriver...det ser rotete ut på bildet..og hva gjør jeg?
    Dette var et flott og nyttig innlegg:))
    God søndagkveld:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine rosende ord om indlægget, som jeg har tænkt en del over. Som jeg skriver til Fru Friis er det nok forskellen på hjernens evne til at sortere, som støder sammen med kameraets mangel til dette. Og det er der ikke så meget at gøre ved, andet end at lære lidt af det ærlige udtryk som foto giver. Skal jo ikke være en pligt, men et redskab til at gøre haven måske endnu bedre...
      Men så som jeg også skriver - at lære bare at nyde haven uden heletiden at tænke i motiver...det øver jeg mig virkelig på:0)

      Skøn, skøn dag fra Katinka

      Slet
  4. Jeg er helt på linie i dine overvejelser, synes faktisk det er det største problem ved nogle haveblogs, lidt for mange closups, manglende kritisk sortering. Jeg er faktisk mere klar til at tilgive manglende fotografevner, blot motivet er godt valgt og relevant. Jeg læser for de skønne billeder og håber tekstens indhold følger trop.Men okay der er jo mange måder at blogge på, og det hele skal vel være lystbetonet, og ligeledes med læselysten...
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er enige - og ja dette er ikke en løftet pegefinger, men en diskussion der har buldret i min stakkels hjerne. For blog-skriveri er heldigvis personlige valg og nul regler. Synes bare vi kan lære os selv noget ved at zoome lidt ud og være ærlige overfor os selv... For når vi gør det og ser helhederne bliver det hele ofte lidt sårbart og knapt så fuldendt, men der i ligger der jo netop mulighed for udvikling...

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  5. Hej Katinka.
    Et emne, som nok rammer os alle når vi læser dit indlæg.
    Du har fuldstændig ret i at vi som haveblogger ofte har tendes til at glemme helhede, og i stedet fokusere på detaljen. Og som henrik skriver, så tager vi alt for mange closups.
    Selv er det ikke længe siden at jeg tog modet til mig og zoomede ud. Lavedet et indlæg med oversigts billeder fra haven. det var virkelig grænseoverskridende, men fik få meget positiv respons, at det bestemt ikke er sidste gang.
    Så lad os huske en gang imellem at zoome ud, eller gå tre skridt tilbage inden vi tager vores billeder.
    Kh Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis - for det er der vi kan lære noget for alvor, synes jeg. Det skal ikke være en pligt, men nogle gange en brugbar løsning til at se haven som den opleves (og heldigvis ser man mere end blot "intime fotos" af blomster:0). Så ikke blot er det spændende at se som læser - der er også udviklende for en selv med sådan et "ærligheds-check"
      KH Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka