mandag den 2. september 2013

LYSERØDT SUKKERSTADS PÅ SNOEDE STÆNGLER


I en tid hvor de rosa toner er på tilbagetog i haven her, bliver lathyrus ”Janet Scott” med ét meget synlig hvor den snor sig.  

Sart lyserød - som en nyfødt piges garderobe, vil jeg tro.

Og selvom jeg kan blive lidt tung i hovedet af for meget lyserødt, så kan den farve også noget helt særligt. Nemlig give en sødmefuld ro og et nostagisk drømmeskær i særklasse til haven. Og når lyserøde toner er malet på blade så tynde og fine som lathyrusens crepe-papirblade, ja så fanges lyset på smukkeste vis.



Jeg har den til at kravle på pergola sammen med rosen The Generous Gardener, men faktisk synes jeg, at den fungere allerbedst blandt højbedenes grønsager. Giver et sødt twist til pralebønder og krydderurterne. En fin lille kontrast og en kær overraskelse på dette sted.


Dejlig dag fra Katinka

8 kommentarer:

  1. Din lyserøde Lathyrus er bare fin og sart i farven.
    Den er fin mod den bordeaux farve og intens grønne.
    Lathyrus er et must i haven. Jeg har ikke sået så mange som jeg plejer men nyder dem der er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en sommer uden lathyrus bliver i min optik lidt amputeret, så jeg nyder også dem der er. Her er blomstringen heller ikke så overvældende som sidste år, men har dog en del forskellige sorter i haven, der klatrer og snor sig hvert sit sted. Åh, elsker duften.

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Lidt lyserødt må man da have og din lyserøde lathyrus er da fin i vækst, farve og form.
    Venlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har nu en hel del lyserøde blomster i haven, men besluttet at stoppe strømmen ellers. Disse kunne jeg dog ikke slå for:0)

      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  3. Ærteblomster er også altid velkomne i vores have, duften lige omkring skumring på en havebænk med ærteblomster i espalier, eller blot som en usynlig brise...sådan ser jeg dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - og duften er den halve oplevelse eller mere...

      Mange havehilsner fra Katinka

      Slet
  4. Åja..Lathyrus er en sikker vinner i hagen:)
    Lekre bilder Katinka:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og ja - hvem kan undvære lathyrus i sommerhaven? Ikke jeg i hvert fald:0)
      Skøn dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka