torsdag den 26. september 2013

EN HYLDEST TIL DE IKKE-GRØNNE GENER


Hvorfor? Tænker du mon... Ganske enkelt fordi kreativiteten og den utrættelige lyst til at forandre, for mig er en væsentlig del at lysten til at lege med haverum. Og netop de egenskaber har jeg arvet direkte fra min mor, som i dag fylder 65 år.

Tillykke til en skøn, sprudlende, stærk og smuk kvinde, som nu skal til at opleve livet som pensionist! 

Mon ikke mange timer vil blive brugt i det svenske paradis – jeg tror det, men ikke med havearbejde. Det kan jeg næsten garantere for!



Min mor midt i den svenske haves frodighed



Og nej min mor har ikke givet mig et eneste gen, der minder om havearbejdsviden. Til gengæld har hun foræret mig en masse skabertrang, higen efter skønhed og kreativitet i rå mængder. Dét er hendes årer nemlig proppede med fra forældrenes side. 

Men nu er dette en haveblog, og heldigvis er min mor en kvinde med både stort hjerte og herlig humor, så jeg må skrive en lille anekdote om hendes (og min dengang) manglende haveviden.

Min mor ved ærligt talt ikke meget om haver og planter – det er min fars metier – men ved hvilke udtryk og stemninger hun ønsker omgive sig med. Det har hun sandelig meninger om! 
Mine forældre bor i en lille by i Nordsjælland omgivet af Gribskov, og huset ligger på muligvis landets mest rolige vej. Det har en lille baghave og en endnu mindre forhave, og det var i denne forhave, at scenen udspillede sig...


Min have-passionerede far havde ladet forhaven blive mere vild og voldsom end min mor syntes, at hun ville være med til. Så en forsommerdag der for godt ti år siden besluttede hun og jeg, at vi da snild kunne få sat skik på det stykke jord. Jeg var hjemme fra Aarhus og var helt med på hendes projekt. 
Hvor svært kunne det være?...det var jo bare nogle planter...

Hvad to kvinder ikke kan udrette...især når de er alene hjemme...?

Problemet var blot, at vi intet kendte til planter, men vidste, at der på stykket stod min fars elskede buddleja. Vi anede bare ikke hvordan sådan en så ud! Var den stor, lille, kravlende, træ-agtig, lys, mørk? 

Så den dag knoklede vi som tåber, mens vi ængsteligt prøvede at memorere hvordan sådan en sommerfuglebusk kunne se ud. Forsøgte ikke at gøre noget dumt, mens planterne fløj om ørerne på os. 

Jeg husker intet af resultatet bagefter – andet end at det lykkedes os ikke at grave buddleja-busken op... men vi var først sikre på det, da min far kom hjem og beholdt en nogenlunde normal ansigtskulør. Pyha, vi åndede lettede op, for var planten væk, så var der ”faldet brænde ned”. Min far var nemlig ikke særligt begejstret for, at andre havde arbejdet i hans have, men helt skidt gik det nu ikke...

Siden da har jeg aldrig glemt sommerfuglebuskens udseende eller latinske navn. Men heller ikke siden arbejdet i deres have.

Tænk vi ikke overvejede at søge viden inden vi gik i gang! 
Vi var ikke blot have-novicer, vi var have-ignoranter!


Så kære mor – du har givet mig umådeligt meget her i verden, men de grønne fingre, dem har du ikke noget med at gøre... Tillykke med dagen endnu en gang!


Kærlig hilsen Katinka 

17 kommentarer:

  1. din mors kollega Dorte26. september 2013 kl. 18.22

    Tillykke med din mor. Vi er nogen, der kommer til at savne hende fra på tirsdag...Men så er det jo hyggeligt at kunne følge lidt med i hendes liv på denne måde. Tak for en dejlig blog og jeg glæder mig til at følge dine og hendes haveprojekter:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Dorte,
      du skal være hjertelig velkommen til at læse med:0) Kan godt forstå, hvis det føles mærkeligt at min mor "forlader" jer - jeg skal absolut også vende mig til tanken om, at hun nu træder ind i en tilværelse som pensionist. Muligvis en af de mest hippe der endnu er set i dette land;0)
      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  2. Dejlig hyldest til din mor. Jeg tror også på havegener! Det er da et dejligt gen at arve. Ikke sandt!
    Skønt billede af mor i det grønne.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - men havegener findes HELT sikkert;0)...bare ikke i min mor...
      Kh Katinka

      Slet
  3. Tillykke med din mor og tak for den sjove historie, godt du siden er blevet klogere :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth,
      Ja jeg er blevet klogere, men vil nok altid blive smånervøs ved tanken om sommerfuglebuske;0)
      Kh Katinka

      Slet
  4. Stort tillykke med din dejlige mor. Skøn historie :-)

    SvarSlet
  5. nаtuгally like уour websіte but you neeԁ to take а looκ at the spеlling on quite a feω of your ροѕts.
    Seѵеral οf them arе гife with sρellіng problems аnd Ι to finԁ it
    veгу bothеrsome to tell the rеаlitу nеѵerthelesѕ I will
    ѕuгelу comе again agаin.


    Hеre іs my ѕite - commercial cleaning dallas

    SvarSlet
    Svar
    1. This can be a problem about how I’m writing text on the blog. Actually not a spelling problem, but some of the words I am using are homemade to make the text more personal and precise. Have not thought about, that it would be a translating problem, but of course it is.

      Would think about it and maybe trying to use fewer of the homemade words in the future:0) It must be quite irritating to read translated text without meaning. Sorry!

      Thank you for letting me know.

      Best regards from Katinka

      Slet
  6. Thаnkѕ for finаlly ωrіting about > "EN HYLDEST TIL DE IKKE-GR�NNE GENER" < Loved it!

    Here is my web-site wеb page

    SvarSlet
  7. Hej Katinka,
    Tak for at dele en dejlig familie/have historie.
    Sidder og smiler for min far havde absolut også de grønneste fingre, men her i haven er
    en busk fra min mor. Hun passede specielt godt på den som det eneste og flyttede den til sine andre haver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Dejligt når dem man har kær binder historier til havens planter.
      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  8. I don't know if it's just mе or if everybody еlѕe encountering problems with your site.
    It looks liκе some of thhe written text in your content aгe running off
    the screen. Cann ѕomebody elsе pleaѕe comment and let me know іf this іs
    happening tο them аs well? This
    could bе a problеm with my browser because I've had this happеn previouѕly.

    Thаnk you

    my page :: website

    SvarSlet
  9. Tack för din kommentar hos mig, tur att du gjorde den för annars hade jag inte hittat till din sida. Det fina fotot av din mor bland alla höstanemonerna påminner mig om en känd oljemålning. Synd att jag just nu inte kommer ihåg konstnärens namn. Vackert foto.
    Trevlig helg
    Birgitta

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen Birgitta - så hyggeligt at komme forbi blogge man ellers ikke lige havde set, synetes jeg, da jeg fik øje på din.
      Fotoet af min mor er taget i vores elskede Sverige - og jeg tror det minder dig om motivet af Krøyer, hvor hans frue sidder i haven nær en stor rose Maxima. Det er i hvert fald det maleri som jeg kommer til at tænke på i stemningen...

      Skøn helg fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka