I Sverige er disse buske et ret almindeligt
syn og nu skulle de være på vej til at indtage de danske haver. Det er heller
ikke til at forstå, at de ikke allerede er plantet med store armbevægelser hen
over landet, for sikke skønne buske disse syrenhortensia, Hyranges paniculata er. Overdådig blomstring - og på 1 års skud, så blomstringen ødelægges ikke at en tilbagefrysning om vinteren.
Disse tre gamle damer står i Småland. Ældede,
krogede og helt skønne. Og så er de store – rigtigt store! Ca 3 meter høje og 3
meter brede. Så store at man kan sidde i under dem, eller tage en
middagslur i deres skygge, når solen bager.
Jeg er meget betaget af disse buskes syrligt
cremehvide farver. Umådeligt delikate. Og så blomstrer de nu og sensommeren
igennem. Ved ikke hvad sort dette er, men Limelight som nu sælges fra danske
planteskoler minder meget om disse.
Åh, bare jeg kunne finde plads til sådanne
her i min egen have – jeg må vist gruble lidt, men mon ikke jeg finder en løsning....?
Ellers må jeg nøjes med at nyde synes ved mine forældres hvide gård - men hvor jeg efterstræber både farven, formen og det sene blomstingstidspunkt.
Ja Katinka de er rigtig skønne, jeg nyder også mine tre, heldigvis er de ikke så store til at begynde med, men det ser ud til at det kommer :) Du må finde en plads til dem.
SvarSletKh og god dag
Lisbeth
Ja det må jeg prøve, for sikke farver:0). Men der er ved at være mangel på plads her, så store buske ind betyder andre buske ud...
SletKh Katinka
Jeg har også et par stykker i haven.....og da heller i sådan en størrelse. Bliver de så store må de jo flyttes. Men de er længe om at blomstre i år, de mangler ganske enkelt vand, for de står og taber blade. Vi har fået en smule regn i går så forhåbenligt hjælper det.
SvarSletDem du viser er vel nok smukke! De får mig til at tænke på det Skagenmaleri, hvor Maria sidder i skyggen og læser, det er vist i skyggen af en rose.
Håber dine buske får rettet sig, selvom jeg synes meget i år lider...
SletOg jeg kan helt følge dig i din betragtning omkring maleriet af Marie Krøyer ved en Maxima alba-rose. Lidt samme stemning og tanke jeg fik, da jeg så min mor tage en pause med en god bog i skyggen af en af disse krabater.
Dejlig dag fra Katinka
Ja, det er en pragtfuld busk, eller næsten et lille træ. De er nu ikke helt nye i Danmark, for i vores have står en der er plantet omkring 1930. Den er ca. 4 x 4 meter og ligner dine smålandske. Jeg synes bestemt I skal sætte en i jeres have :-) Du kan se min her:
SvarSlethttp://droemmegaven.blogspot.dk/2013/08/positiv-omtale-af-drmmegaven-og-mere.html
Ja, din er sørme også skøn - og nej busken er ikke ny i Danmark, men på ingen vis så udbredt som i Sverige, hvor de er at finde overalt. Men sikke en skønhed:0)
SletSkøn dag fra Katinka
Jeg har også en Limelight. Den er ca. 2 meter, men det kan man jo selv bestemme. Den blomstrer nu med rigtig mange blomsterstande, og er også køn når den står med afblomstrede hoveder.
SvarSletJa, du har ret - den holder nemlig en fylde til de sidste vinterstorme river de tørrede blomster af. I vinter brugte vi dem dog til at klæde snedamer på, så der sad de længe på buskene.
SletHerlig dag fra Katinka