lørdag den 10. august 2013

SOPHUS OG BLOMSTERNE

– AT LADE HAVEGLÆDEN SMITTE


Begejstring smitter! Det mener jeg i hvertfald...
Hvad er arv og hvad miljø? – det kan vist altid diskuteres, men sandt er det, at min yngste søn har udviklet sig fra at være enhver plantes skræk, til at være det rene blomsterbarn. 



Det kræver dyb koncentration og saks inden de sidste detaljer er på plads - detaljer som vist kræver et barneøje for at få øje på vigtigheden af... 



Troede ikke egne ører, da han i Sverige meddelte, at han ville lave en buket selv.
Den blev ret særpræget kreeret af følgende: 
Visne stjerneskærm, Perlekurv og dansk og svensk papirflag delvist opløst i vasens vand. 
Det ser man da ikke så tit...

Men egentlig burde det ikke komme frygteligt bag på mig, at drengen ville plukke blomster. Den lille fyr på 3 år kan nemlig ikke gå mange skridt uden at falde i staver over en blomst.
Flere gange denne sommer har vi måtte tøjle vores egen utålmodighed, men også været nødsaget til at tale med store ord. Med troskyldige øjne har han kigget på os, når vi har styrtet efter ham og irettesættende fortalt ham, at han ikke måtte gå op ved vejen. Og så har han undrende forklaret; ”Jamen mor, der var en fin blomst jeg ville se!”

Det er svært at stå for for en haveelskende mor, skulle jeg hilse og sige!

Dog er der lidt grundlæggende blomsterviden, der stadigt mangler at blive afpudset, såsom:


1) Blomster kan ikke bare puttes i kufferten, så man har dem, når man kommer hjem to uger efter.


2) Blomster har heller ikke udpræget godt af, at blive proppet i lommen.


3) Afklippede blomster vokser ikke gladeligt videre, hvis man stikker dem ned i lidt jord et nyt sted.



I må ikke tro, at den viden blot bliver taget for gode varer - man skal jo ikke tro på alt hvad man høre...og ens mor er jo nogengang åh så snævertsynet! 


Så jo, jeg går og morer mig lidt i det skjulte og prøver langsomt at lade viden sive...


LAD PASSIONEN BRÆNDE IGENNEM 
Jeg tror simpelthen, at en af de vigtigste ting man kan gøre som forældre er, at vise sit engagement og sin begejstring, for hvad end man nu brænder for. Tror det vækker en ild og nysgerrighed hos børnene, som fanger og skærper lysten til at være med. At voksne tør vise og stå ved, at der er noget de synes er væsentligt og interessant og som de tør inddrage næste generation i. 

Her har jeg ingen skubler over at tage børnene med på havebesøg eller på planteskoler. De fanges af at opleve min passion. Til gengæld accepterer jeg også, at de bliver grebet og vil deltage. Derfor tager haveprojekter ofte længere tid og indimellem luges stauder op af hjælpsomme barnehænder, men det er betingelserne. Og langsomt øges børnenes viden og indsigt – ligesom jeg oplevet at især Sophus’s glæde ved udeliv, havefornøjelser og blomster bliver mere og mere tydelig.



Dejlig dag fra en haveglad mor – med til tider særprægede buketter indenfor.


11 kommentarer:

  1. Kære Katinka,
    Tak for mange herlige og ikke mindst humoristiske indlæg denne sommer. De er blevet læst med stor glæde og interesse.
    Hvor er det dog herligt, at Sofus er på vej til at gå i sin mors fodspor. Jeg tør vædde med, at jeg var ligesom Sophus da jeg var lille. Tænk sig engang hvis blomster rent faktisk kunne plukkes, stikkes i jorden og så gro videre - da ville Verden da være et smukkeste sted! Jeg skulle ihvertfald nok gøre mit :-)
    Fortsat rigtig god sommer,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mathias!
      Og ja om blomster ville te sig så pænt ville der være betragteligt færre ærgrelser her i haven;0)
      Og jeg er så glad for at se min lille terrorist hygge sig i haven og falde i staver over en - ofte undseelig - blomsts skønhed. Tænker at det giver grobund for et dejligt liv, hvor fokus er vendt mod det fine i livet og ikke mod livets "ukrudt"...

      Dejlig dag og mange havehilsner fra
      Katinka

      Slet
  2. Fantastisk billede :) hvor er han bare SØD. Tak for et skønt indlæg, hvor har du ret - det gælder om at lade sin egen begejstring sive og lade ungernes famlende forsøg få stor ros.

    Super smukke solhatte i dit forrige indlæg, ja det er sensommer, og der i grunden ikke så skidt - skøn lørdag til dig, Katinka.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla:0)

      Ja Sophus ér en kær fyr, men det morsomme er også, at han - når han ikke er i blomsterland - slet ikke er så blid, som han ser ud til. Men han smelter helt ved synes af selv den mindste blomst. Skal røre (med skiftende overlevelseschance for blomsten!), dufte og beskue de grønne skabninger. Synes det er en skøn egenskab at kunne fortabe sig lidt i livets skønhed:0)

      Knus og dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  3. Tak for et fint indlæg om en sød lille dreng, det var dejligt at læse om. Håber at interessen hænger ved.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også Lisbeth, men hvis ikke, så tror jeg nu alligevel at evnen til at finde skønhed må hænge ved. Også skønhed som ellers ikke er ligetil at se, hi hi.

      Kh og herlig søndag fra Katinka

      Slet
  4. Den mindste af mine er kun 1, 5 år, men elsker at være ude og hjælpe mig i haven -dog er moren ikke altid lige stolt når han hjælper med at luge i bedene... Den store af pigerne er blevet smittet med interessen, men hende på 7 er lidt mere skeptisk - hun plejer at sige 'Far skynd dig at kør forbi den butik, ellers bruger mor bare alle vores penge på blomster' ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, her kører min mand helt af sig selv i en stor bue udenom planteskoler;0)
      Herligt som menneskers forskellighed viser sig selv i en ung alder. Her nyder den ældste at tage med på planteskoler og -markeder og se sin mor dedikeret, mens Sophus mere er vild med blomster på sin helt egen måde, hvor ingen behøver blande sig. Og for forælderne til heftigt-lugende 1½ årig kan jeg blot sige: "Tag det roligt, der er håb forude", for bare sidste år kværnede Sophus diverse roser med sin græsslåmaskine og lugede stauder fremfor ukrudt:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  5. Skønne billeder af en dejlig dreng som er dybt optaget af blomsterne i sin buket! Det er et rigtig fint og vedkommende indlæg, og jeg er helt enig i at børn har godt af at opleve vores dybfølte engagement og passion!
    Jeg husker ikke hvilken forfatter der skrev dette gode råd, men det var en jeg havde meget respekt for pga vedkommendes forstående og fine indføling med barnet, men rådet var: at hvis man ikke allerede havde en hobby man brændte for, så var det når man fik børn at man burde se at finde én! Det skulle forstås netop som du giver udtryk for i indlægget! :-)
    Med dejlige sommerhilsner fra Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Alice,
      hvem end det var lyder det fornuftigt. Især hvis hobbyen kan være synlig for ungerne og ikke blot er 4 timer hver søndag væk fra familien:0)

      Hvem kan ikke huske en forældre, bedsteforældre eller nabo, der netop blev uhyre interessant at betragte, fordi vedkommende netop lod sig forsvinde fra tid og rum i sin egen hobby? Jeg elskede når min mormor hev symaskinen frem eller min morfar lavede glas i kælderen og man så dem stråle med deres særlige talent, for blot at tage et par eksempler. Så selvom unger skal nurses og tiden tilpasses, så tror jeg man som voksen begår en fejl, hvis man ikke også tør holde fast i, at bruge tid på det man brænder for. Og det der er vidunderligt bl.a med haveglæde er jo, at det snild lader sig kombinere med familietid... det er da smart:0)

      Skøn søndag og mange sommerhilsner fra Katinka

      Slet
  6. Ja, det er så fint når børn rigtigt går op i noget. Søde billeder af Sophus! Jeg er meget glad for både have og dyr. Mine børn er voksne nu, og de har i hvert fald overtaget kærligheden til dyr. Og det er jeg både lidt stolt af og meget glad for. Det med haven er jeg ikke så sikker på, men måske kommer det :-)

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka