lørdag den 24. august 2013

ELEGANT PRISVINDER


Tofarvet høstanemone ”Wild Swan” måtte jeg have fingerne i. Det besluttede jeg allerede sidste år. Så nu står de og smiler hvide tandpastasmil i haven. Sorten blev udnævnt til ”Chelsea Flower Show Plant of the Year 2011” – det burde borge for kvalitet, vil jeg mene.

Mange tofarvede planter kan i mine øjne blive en smule kunstige og krampagtige i deres udtryk, men disse elegante høstanemone, synes jeg er umådeligt smukke. 



I bed sammen med blandt andet Nepeta, hosta, mælkeklokke og Himalaya-birk.


Store, enkle, hvide blomster med blå bagside som en raffineret overraskelse.

Samtidig er den dejlig naturlig i sit udtryk, hvilket gør den nem at indpasse i bedet holdt i hvide, køligtgule og blålige toner. 

Har jo en forkærlighed for planter og blomster, som har livsviljen i behold.


 
Skøn dag fra Katinka



6 kommentarer:

  1. Den Anemone er skøn - forstår godt du er glad for den. Dejlige billeder. God lørdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, ja den er simpelthen så fin... Nu håber jeg bare den finder sig så godt til rette i bedet, at den bliver her.

      Skøn søndag fra Katinka

      Slet
  2. Jeg spurgte efter den på den lokale planteskole i Helsinge i foråret og blev noget forbavset over at de ikke havde den og at de slet ikke kendte til den.
    En anden boligforening her i gården har den og jeg er så misundelig for den er bare så skøn.
    Jeg må se om den er på nettet til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du vil elske den! Elegant, blå og enkel i sit udtryk - det har jeg på fornemmelsen rammer dig lige midt i havebegejstringen, ikke?!

      Jeg har købt planterne på Aldershvile i Bagsværd... Et pokkers farligt sted at tage hen, for paradis af lokkende blomster, træer og buske, men simpelthen et vidunderligt sted. Så måske hvis du skal til København en dag, du skulle svinge indenom der?

      Skøn søndag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka