fredag den 14. juni 2013

UTÆMMET CHARME - DEN NATURPRÆGEDE HAVE


Den vilde have har sin egen skønhed og skødesløse charme. Måske har sådanne haver netop den poesi, vildskab og fandenivoldskhed, som de meget styrede haver kan komme til at savne.


Husets frue (min kære mor) i færd med at plukke til endnu en overdådig buket. 


Disse naturlige haver findes ofte omkring sommerhuse eller i hjørner af store haver – hvor der slappes af og ikke bruges så meget tid på at holde have, som på at slappe af i haven.

Disse fotos viser en fritidshave, hvor der slås græs i de centrale områder, men ikke luges og ordnes ellers – dertil er der for meget at gøre med at sætte huset i stand.



Forglemmigej og bellis - små skønheder man normalt ikke bemærker.


Synes en vidunderlig, afslappet sommerlighed ligger over fotos og viser naturens små undere... 

Jeg er begejstret for sådanne oplevelser... 






En uhøjtidelig siddeplads midt i frodigheden giver mulighed for pauser og hygge uden at skrige op og virke anmassende i de naturlige omgivelser. En form for henslængt afslappethed.




3 kommentarer:

  1. Se nu bliver jeg jo pludselig i tvivl om jeg ikke bare skulle lave skovbedet om til en vild have i stedet for en græsplæne afgrænset af hosta.........Tak for inspirationen :-) Skønt ser der ud!

    /Birgitte

    SvarSlet
  2. Skønt sted med en dejlig afslappet stemning.

    SvarSlet
  3. Herlig og bare helt enkelt sommer !

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka