mandag den 10. juni 2013

SELVFORSYNING I STRAMME RAMMER


Tænker du at selvforsyning klinger lige rigeligt af blafrende nederdele, rustne beholdere og skødesløs havestil? Eller måske en pertentlig anlagt køkkenhave med massevis af lugetimer indberegnet? Sådan behøver det ikke være.
Her er vi kun så småt begyndt at udforske grønsagsdyrkning mm. Havde sidste år en interimistisk køkkenhave i et hurtigt højbed og diverse krukker, men selvom udtrykket var charmerende, så var det også en kende for skødesløst til det udtryk jeg ønsker at give haven her. Det mindede simpelthen for meget om min barndoms 70’er-udtryk.

Men grønsager kan dyrkes så det passer ind i de flestes haver. Det er min påstand. Det er jo planter som alt andet, så hvorfor egentligt ikke?
























3 højbede i lærketræ.

Vi har nu som et af sommerens mange projekter fået skruet 3 højbede sammen. Ikke nok til at en familie vil kunne være selvforsynende over en længere periode, men lidt har også ret. Desuden har vi en hel del bærbuske, frugttræer og rabarber stående – også blandt stauder.

De nye bede er lavet i lærketræ, da jeg helst undgår trykimprægneret træ i haven. De er dog træbestykkede udvendigt for at passe ind og højne jordtemperaturen her i forsommeren. På indersiden er de beklædt med fiberdug. 

Jorden er økologisk.





Bedene står langs terrassen og skaber en overgang mellem denne og græsplænen. Samtidigt giver de den ekstra bredte som får det til at passe med facaden (noget mit øje værdsætter) og så er det let at komme til dem, når man midt i aftensmaden kommer til at mangle lidt velsmagende sager.

Tomatplanter og krydderurter er plantet – squash, ærter og bønner plantet…og nye spændende tiltag kommer efter…






Så jeg er tilfreds med vores valg – vi kan nu dyrke en del til sommerens madlavning uden at gå på kompromis med havens udseende.

Det er da herligt!  

2 kommentarer:

  1. Hej Katinka.Det er da blevet en fin lille køkkenhave.har selv 5 store højbede og en bærhave.Og vi dyrker rigtig meget forskelligt.Elsker at kunne gå ud og grave nye kartofler op......og spise friske ærter på min morgentur.Har da også malet mine bede sorte,som min lille pergola.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  2. De ligner mine :)

    Bortset fra mine er lavet af pallerammer (med en presenning mellem træ og jord)

    Det er en glimrende måde at dyrke mad på - jeg skal dog lige lære, HVOR tæt man faktisk kan sætte planterne. Det er jeg ikke god til endnu; sætter dem nok med for meget afstand...men man skal jo lære så længe man lever.

    Squashen sætter jeg med vilje IKKE i højbedene, da de kommer til at fylde for meget, så de står i hhv. tønde og plantesæk.

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka