Denne farve er noget helt
særligt. Hvinende lysegrøn, men så nedtonet, at det nærmer sig hvid.
Sådan er farven på
Kvalkvedens, Viburnum opulus blomster. Og formen er runde og bløde som
snebolde.
Denne busk er en gammel,
kroget sag, som frejdigt væver sig om pibeved og syrenkrat. En busk som man
næsten glemmer indtil den sender disse skønne blomsterbolde i alle retninger.
Så er det næsten som man glemmer at trække vejret i bar betagelse.
Jeg har allerede udset mig
et par grene, som har slået rod på stengærdet ved siden af busken. Glæder mig
til at få dem i jorden i min egen have til efteråret, for de buske er
simpelthen underskønne, synes jeg.
Snebolde er skønne, jeg brugte dem som pudderkvast, når vi legede, da jeg var barn :)
SvarSletÅh en sød historie, Lisbeth. Kan se det for mig!
SletKh Katinka
Jeg tror da ikke det er kvalkved, men istedet viburnum roseum, kvalkved har kun randblomster . Hilsen joan
SvarSletJoan, jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, men ifølge mine havebøger som også viser fotos er der ingen tvivl om, at det er kvalkved der her vises...
SletDejlig dag fra Katinka