tirsdag den 25. juni 2013

FØRSTE ÅR MED: TRAPPENDALROSEN


I den kommende tid vil havens nyeste roser blive introduceret – dem som måske nåede en stille blomstring sidste år, men først i år viser deres potentiale... forhåbentligt.

Trappendalrosen er en yndigt formet lille rose. Ikke lille af vækst – der er grokraft og højdesøgen i denne klatrerose - men blomsterne er små og perfekt skålformede. Denne rose er en krydsning mellem Veilchenblau og Lykkefund, og især den sidstenævnte fik mig til at spærre øjnene op, for Lykkefund – den er nok i mine øjne den skønneste af alle.


Grovilligheden og evnen til også at klatre i træer har Trappendalrosen arvet. 

Her står den midlertidigt med hasselstativ. Jeg købte nemlig rosen af bar begejstring og uden overvejelser om placering. Så da jeg modtog roserne fra Rosenposten, ja så var det om at tage en rask beslutning. I jorden skulle den og selvom min vante reaktion i sådan et øjeblik normalt er at plante i krukke, ja så mente jeg her, at livskraften var for voldsom til så trange forhold.


Jeg har viklet rosen i spiral om stativet, men sikke den gror og skyder, så muligvis bliver den allerede til efteråret flyttet. Men hvorhen aner jeg endnu ikke. Blot at jeg helt får hjertebanken af synet. Den er åh så feminin og kær.


Eneste minus ved rosen er, at den er duftløs. Derfor står den i forhaven hvor man nyder synet fra køkkenvinduet, men ikke går forbi ret ofte. Så er skuffelsen over det duftløse til at bære...

Så selvom jeg ellers konsekvent køber roser med duft, ja så ingen regel uden undtagelse...og denne Trappendalrose er bare uimodståelig køn. Så må jeg sniffe til de andre velduftende istedet.

Dejlig dag fra Katinka

Her står den i forhaven - væk fra ganglinjen, men foran køkkenvinduet.

8 kommentarer:

  1. Den kendte jeg slet ikke. Den ser meget tiltalende ud. Jeg har selv plantet en Lykkefund i år. Tak for billederne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen:0) Lykkefund er mageløs - men denne er heller ikke dårlig. Har lidt vildt og naturligt over sig, som jeg vældig godt kan lide.

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Ej hvor er den skøn, den kendte jeg heller ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. ...men måske du skulle spejde lidt after den. Er en rigtig smuksak:0)

      Kh Katinka

      Slet
  3. Jeg har læst om den, skøn er den, men uden duft, nej det går ikke.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Du ved jeg kan følge dig i din duft-søgen. Derfor holdt jeg også igen med denne rose, indtil den selv hoppede ned i Rosenpostbestilling;0). Jeg synes den er henrivende, men ja - duften mangler.

      Kh Katinka

      Slet
  4. Fantastisk!..og helt ny for meg..men virkelig en jeg kunne like i min hage:)
    Ønsker deg fine sommerdager i hagen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inger Marie.

      Det er en dejlig rose som har en poetisk vildskab i sig. Det holder jeg meget af...

      Skøn dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka