onsdag den 29. maj 2013

KAN MAN KLARE SIG UDEN STORKENÆB?


Ikke i min haveverden i hvert fald, hvor jeg hylder frodigheden og ikke fornøjet kaster mig over lugearbejdet.
Så denne plantegruppe er for mig en havens skønne slidere, som bør hyldes med klapsalver og opmuntrende bifald. De lukker af for jorden og ukrudtsfrø, samt giver skønhed og blomster til haven.

Nu er de dejlige og åh så elegante bølgekronede storkenæb sprunget ud. Har både den mørke "Samobor", den hvide "Alba" og en skøn lys lavendelblå. Dejlige og stærke alle tre.










Øverst: Ukendt storkenæb
Nederst: Bølgekronet i lys lavendelblå, vinrøde "Samobor", hvide "Alba" og den storrodede storkenæb "Spessart"


Desuden er den storrodede "Spessart" med den krydrede duft sprunget ud med lyserøde blomster nikkende over tætte, lysegrønne bladpuder. 

Ydermed er der en jeg ikke kan huske navnet på. Svag lavendelblå er også den. En skøn farve fyldt med luft, synes jeg. 

Nu venter jeg så på, ar alle de andre kommer efter, men disse første storkenæb viser vejen mod sommeren og grønne bede.


21 kommentarer:

  1. nej... det kan man ikke,,,, jeg kan heller ikke undvære storkenæb i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også så dejligt ukrukkede og lette:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Ganske uundværlig, o g så vokser de som en drøm!! Nu viser du blomsterne, men løvet er også utroligt forskelligt og meget smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har 100% ret! Løvet er en klasse for sig! Den storrodede "Spessart" har virkeligt skønt løv. Tætte, runde og lysegrønne puder. Helt skøn!

      Herlig dag fra Katinka

      Slet
  3. Hej Katinka.Storkenæb er bestemt ikke til at undvære i vores haver.De findes i alverdens skønne farver.Og som Fru Friis skriver så er løvet også rigtig smukt.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtigt Jette. Lækkert løv, fine blomster og kamplyst mod skvalderkål - jeg elsker dem:0)

      Knus fra Katinka

      Slet
  4. Storkenæb er også nogle af mine yndlinge. Jeg har flere forskellige, og køber nogle nye hvert år. Jeg bor tæt på Birgitte Husted Bendtsen, hende som har skrevet geranium bogen. Hun har altid spændende og nye storkenæb med til plantemarked på Gimsinghoved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det lyder "farligt". Her prøver jeg nu at begrænse mig, for jeg kan godt lide lidt større partier af samme slags storkenæb. Købte dog en Rebecca Moss sidste sommer på Mathildestiens Planteskole, da jeg bare blev forelsket i den sarte, rosa sag.
      Kh Katinka

      Slet
  5. Storkenæb er bestemt også en af mine favoritter, og er nok også noget af det, som jeg har flest forskellige slags af, hvor mange har jeg ikke nogen anelse om. Det er en af de planter, som jeg nødigst ville undvære i haven.
    Kh Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen de er også så vanvittigt brugbare og lette. Jeg har også en hel del navnløse i haven, men de er så dejlige, altså.

      Kh Katinka

      Slet
  6. Jeg har også mange storkenæb, de er skønne undtagen når blomsterne skal klippes af.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ;0) - Her plejer jeg at tage den store hækkesaks og klippe dem af inden sommerferien. Så kan blade ligge på jorden og beskytte lidt for udtørring, mens der dannes nye, friske blade. Men tror du har en væsentlig større forsamling at lege frisør på end jeg, så kan godt forstå, hvis du bliver lidt øm i armene ved tanken.

      Kh Katinka

      Slet
  7. Hørt...

    Af ger.phaeum typerne kender jeg faktisk kun Samobor. Er den hvide ligeså kraftig, og hvor høj bliver den?

    Geraniumhilsner, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ca som Samobor. De ligner hinanden i størrelse og vækstform og er lige villige til at selvså. Så kan kun anbefale dig at gå på jagt efter de små, plisserede skørter;0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  8. Helt enig, dem kan man ikke undvære:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  9. De er helt uundværlige, og så findes de i alle mulige størrelser lige fra ganske lave stenbedsplanter til meget store og pladskrævende stauder, men alle sammen med smukke blomster og lækkert løv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja netop. De er så forskellige, at de ikke bare flyder sammen til én masse. Jeg har også mange varianter og jeg elsker den frodighed og vilje de besidder.

      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  10. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig min have uden storkenæb. Tror jeg har 23 forskellige nu...kender dog ikke navnene på dem jeg har fået foræret, men det gør dem jo ikke mindre dejlige.

    En gang til vinter(!) er planen at sidde med fotos og bogen om storkenæb og så se om jeg kan finde ud af hvad foræringerne hedder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et herligt og omstændigt vinterprojekt. Håber du får fotograferet dem alle så godt, at du let kan identificerer dem. Og 23 slags - det er en hel del! Jeg ved ikke hvor mange jeg har og bliver hvert år overrasket over nogle jeg ikke mente stod her. Dejlige gaver:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  11. Jeg genkender din hvide storkenæb - den har jeg også og det er en geranium sylvaticum
    http://irishaven.blogspot.dk/2012/05/overraskelse-i-blomsterbedet.html

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka