lørdag den 20. april 2013

TO TULIPANER LEGER TURTELDUER.



Den buldrer af sted i haven nu. Den ene dag sukker jeg over hvornår jeg mon ser de forskellige forårsblomster, den næste dag står de fuldt udsprugne i haven og smiler drilsk. Disse to vidunderlige tulipaner har også næsten vokset frem på en nat...






Jeg skrev om dette makkerpar af tulipaner for tre dage siden som et scenarie jeg håbede på og se nu (klik her for at komme til indlæg). Tulipa turkestanica og Concerto (aner ikke hvorfor den i år er så cremet i farven, men det kan ikke være andre end den!) står nu i lykkelig omfavnelse i forhaven og stråler om kap. 

Virkeligt et eksempel på at 1+1=3, for de får det bedste frem i hinanden, synes jeg. Den botaniske bliver endnu lettere i sit udtryk og Concerto får pondus og krop ud af romancen...

Og de hvide anemoner nærmer sig sikkert kæresteparret her og vil danne den sødeste bund for dem. Åh, hvor jeg synes det ser forrygende ud.

Kan mærke at blomsterne nu tager til i en sådan grad, at farvekræsenheden langsomt indfinder sig...



Nyd weekenden! Mange lørdagshilsner fra Katinka



13 kommentarer:

  1. Dette var jo bare det søteste kjæresteparet! Deilige bilder av deilige blomster : ) God lørdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja de er nu kære sammen de to:0)

      Skøn søndag herfra

      Slet
  2. Hold da op et smukt flor, de er tidligt ude hos dig de skønne små tulipaner:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går stærkt nu:0) - Disse står op ad stenkant i forhaven, så stenene hjælper på lune fødder til de kære løgplanter.

      Skøn søndag herfra

      Slet
  3. De er godt nok yndige, og ja - det var dig der så sødt anbefalede mig de botaniske tulipaner, mine er blot slet ikke kommet i blomst endnu. Tror bestemt også at jeg skal have købt Concerto til efteråret og puttet ned sammen med de botaniske.

    Det ser forrygende skønt ud hos dig:) Farvekræsenhed til lysegult og hvidt er helt i orden... Fortsat god lørdag.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du kan lide kombinationen...havde jo været skidt om jeg var gået helt galt i byen/bedet...

      Tror de hilser på dig meget snart - det hele udvikler sig med raketfart i øjeblikket:0)

      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet
    2. Jeg skal nok give lyd når de dukker op:)

      Slet
  4. Det er så skønt, når planterne går op i en højere enhed ikke? De ser forrygende ud sammen. Mine turkistanica blomstrer også endelig, og de hvide anemoner er begyndt at folde sig ud. De står begge sammen med en stor flok Mount Hood, som vist også er lige ved at være klar. Forventningens glæde på denne årstid er næsten bedre en vente på juleaften som barn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forventningens glæde skal man ikke kimse af - det er halvdelen af fornøjelsen, tror jeg. Her har narcisserne gooood tid, så mine Mount Hood er ikke lige til at skelne fra øvrige, men ved de snart står mælkehvide i bedene sammen med tulipan Purissima og små narcisser også (pt glemt navnet)
      Åh, jeg er så lykkelig for, at det hele nu brager løs. Det har næsten været ulideligt at vente så længe (tror også blomsterne har haft det sådan).
      Vidunderlig søndag herfra

      Slet
  5. Her er du foran, mine blomstrer ikke endnu :) Smukke er de og smukke billeder.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Men ih hvor kan du glæde dig - mine står med rimeligt meget sol og store sten som fodvarmere, så de er ret forårs-friske:0)

      Kh Katinka

      Slet
  6. Hvor ser det dejligt ud - jeg må ha' anskaffet mig nogle flere Turkestancia, de går desværre til her hos mig ! har du også det problem ?
    God aften.
    mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har jeg ikke det problem - her dukkede nogle frem for år tilbage, hvor jeg ikke anede hvad det var for skabninger. Siden her jeg øget antallet og de står sammen med de slemme drenge i forhaven (de barske der kan tage kampen op mod skvalderkål mm). Ret tør jord bag en stenkant, som hjælper til god temperatur i jorden allerede nu.
      Tror du ikke dine har fået våde fødder? De er jo ellers nogle seje nogle disse små, men fugtig jord er ikke noget de kan lide...
      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka