mandag den 29. april 2013

LØGPLANTERNE LUNER SIG.



Så er der nye små kunstværker langs sydmurens sokkel. Krokus er nu afblomstrede og andre har taget over.

Her er der så lunt, at blomsterne er en smule længere fremme end øvrige rundt om i haven. Den lidt tørre jord generer dem tilsyneladende ikke.










Nyder de højere temperaturer langs hussoklen.


Det er de små, skønne perlehyacinter der blomstrer, samt nogle gamle hyacinter, som netop bliver lidt ranglede og tyndhårede med alderen. Dette kan jeg faktisk godt lide – så virker de knapt så bastante og forædlede, som når de første år står tykke og buttede i havens bede.

En smagssag, men det lidt vilde udtryk passer bedst her, synes jeg.

Dejlig dag herfra


5 kommentarer:

  1. Ha ha endnu en ting vi har fælles. Jeg kan også bedst lide hyacinterne, når de blive lidt tynde i toppen - man nyder mere hver enkelt klokke...so to speak.

    SvarSlet
  2. Hej Katinka

    Ja, sydmure er blomsternes forpost. Jeg er enig! Synes også hyacinter gør sig bedst udenfor og gerne et par år gamle - Og så lige en ting: Duften (nogen vil nok sige lugten) er mindre overvældende, indendøre er det umuligt at nyde et glas vin samtidig med at hyacinterne blomstrer;)

    Og med blåt går man aldrig galt:)

    Du må have en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Helt enig med de forrige kommentatorere :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  4. Skønt med de dejlige løgplanter og netop langs muren kommer foråret lidt tidligere:)

    SvarSlet
  5. De små perlehyacinter er bare så søde. Jeg har efterhånden en del af dem, de er gode til at brede sig.¨
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka