DET KAN MAN DA IKKE SPØRGE OM!
ALLIGEVEL OPDELER MANGE HAVEBØGER MENNESKER I SÅDANNE KATEGORIER. MULIGVIS FOR
LETTERE AT KUNNE SKABE OVERBLIK OG FASTE RETNINGSLINJER. MEN ÆRLIGT TALT BEGRIBER JEG DET
IKKE.
Det er næsten procedure i mange bøger om haveliv, at opdele havmennesker i grupper som Økoromantikeren, Nusseren, Slapperen og Ordensaktivisten. Inddelingerne stammer fra sociolog Bella Marckmann's Ph.D for små 10 år siden og siden er sådanne inddelinger blevet en fast del af mange mange havebøgers opdeling af verden.
Og her er det så, at mit temperament når alarmerende varmegrader og jeg mærker en dyb modvilje. For man kan da ikke opdele mennesker i sådanne kategorier! Det er i alt fald min holdning.
I mit univers er også havemennesker mere sammensatte end en lille håndfuld kategorier i en afhandling.
Og her er det så, at mit temperament når alarmerende varmegrader og jeg mærker en dyb modvilje. For man kan da ikke opdele mennesker i sådanne kategorier! Det er i alt fald min holdning.
I mit univers er også havemennesker mere sammensatte end en lille håndfuld kategorier i en afhandling.
Selvfølgelig prøver de
fleste inddelende bøger, at dække sig ind under sætninger som: ”Man kan indeholde lidt fra hver
kategori…”, men ærligt talt så mener jeg, at sådanne grupperinger ikke giver
større forståelse end dameblades horoskoper (man kan altid få et eller andet
til at give mening, hvis man bare tænker længe nok…).
Men for morskaben skyld vil jeg
nu forsøge at svare på spørgsmålet og sætte mig selv i kategori. Ikke let må
jeg indrømme og tror ikke jeg en mere sammensat person end
gennemsnittet – men måske jeg tager fejl.
Er jeg en nusser?
Sådan en der
nulrer rundt i haven og elsker tiden derude.
Ja, det er jeg! Når jeg har tid…
Så nyder jeg at klippe blomsterhoveder af og pudse haven...i hvert fald i områder af den - inden der kommer gæster..... Men ærligt talt, så
er det langt fra altid jeg har tid til at være en nusser. Og vist aldrig i
forhaven! Og så har jeg samtidigt mange andre planer for haven…
Måske! I hvert fald i de vilde
hjørner af haven, men roserne får ikke lov til at skravle af sygdom…
Især i sommerens begyndelse er jeg ret økoromantisk anlagt (men hvorfor egentlig ordet romantisk? Synes det virker som lettere naivt i denne betydning!). Ellers tænker jeg på bæredygtighed i lækre rammer.
Især i sommerens begyndelse er jeg ret økoromantisk anlagt (men hvorfor egentlig ordet romantisk? Synes det virker som lettere naivt i denne betydning!). Ellers tænker jeg på bæredygtighed i lækre rammer.
Jeg drømmer om selvforsyning og rummelighed overfor ukrudt såvel som alverdens
grønsager. Det kan jeg også godt være –
når jeg har for travlt til at stoppe op.
Men når jeg igen har tid, kaster jeg mig arrigt ned mod jorden og flår skvalderkålens spagetti-rødder op, så det sortner for øjnene. Og pludseligt er jeg knapt så ligeglad med squashens blomster, som jeg med irritation bander over skal være så pokkers solgule. Og kunne ribsene ikke lige nedtone deres rødmen en kende?
Men når jeg igen har tid, kaster jeg mig arrigt ned mod jorden og flår skvalderkålens spagetti-rødder op, så det sortner for øjnene. Og pludseligt er jeg knapt så ligeglad med squashens blomster, som jeg med irritation bander over skal være så pokkers solgule. Og kunne ribsene ikke lige nedtone deres rødmen en kende?
Er jeg så ordensaktivist/-fascist?
Jeg vil i hvert fald have skarpe
kanter omkring plænebedet...når jeg har tid. Har jeg travlt overbeviser jeg mig selv om, at det er ligegyldigt. Jeg vil heller ikke have ukrudt i de velordnede bede! Løser det med bunddække, for lugearbejde står ikke på min top-100!
Og byggeprojekter i haven skal enten laves med præcision og knivskarpe tegninger eller med 100% løs hånd og impulsive tanker.
Men det er ikke altid jeg lige orker at sætte det i gang.
Og byggeprojekter i haven skal enten laves med præcision og knivskarpe tegninger eller med 100% løs hånd og impulsive tanker.
Men det er ikke altid jeg lige orker at sætte det i gang.
Er jeg så slapperen?
Åh, når man byder på
jordbærtærte, så tager slapperen over. Så kan haven stå som den vil…men ellers
er dette nok den mindst udtalte kategori i min havesjæl…
Men hvad er så min konklusion?
Jeg er vist lidt af hvert, alt afhængig af hvor i haven jeg befinder mig og hvor
meget jeg har at se til udover haven.
Faktisk så synes jeg kategoriseringer er
håbløse – tror mere på at man kan sætte procenttal på hvor udtalt have-bacillen
er fra måned til måned og derefter overveje om man er helt i det syrliggrønne
felt eller modsat bevæger sig rundt i de laveste procentsatsers i grå zone.
Havemenneske så hidsigt at det nærmest hviner i tænderne af syrlighed er jeg vist. Det samme tror jeg også hovedparten af mine læsere her er (eller er på vej til at blive).
Men stil, tid, ambitionsniveau, referenceramme og fysiske forhold giver os hver især en helt særlig profil.
Jeg er et havemenneske, der holder af en have med visioner for både udtryk, miljø og rummelighed. En der elsker tiden i haven - om det så er med leg, arbejde eller en god bog. En der ved, at haven har et ansvar overfor miljøet, kan lide når idéerne bag er synlige og som bare vil have lov til at være havebegejstret uden at blive proppet ned i en kasse med etiket på.
Havemenneske så hidsigt at det nærmest hviner i tænderne af syrlighed er jeg vist. Det samme tror jeg også hovedparten af mine læsere her er (eller er på vej til at blive).
Men stil, tid, ambitionsniveau, referenceramme og fysiske forhold giver os hver især en helt særlig profil.
Så ja, jeg er en nusser – nogle gange... men også både
miljøbevidst, skarp, rummelig og centimeter-målende på én og samme tid.
Så jeg
vil ikke plantes i en kategori!
Hvad med dig?
Kanskje Hagen avspeiler noe av personligheten, men når det er sagt ermene to hager så forskjellige til tross for samme eier . Hjemme har jeg knapt med tid til hagearbeid, Hagen er ikke avskjermet og gir på ingen måte samme opplevelse som Solbakkjens tre frodige mål...Solbakkjen er helgens, ferien og fritidens hage. Heimelhagen er betong, rette linjer, lettstelt og kjedelig i forhold...Samme hagemenneske står bak!
SvarSletJa dejligt ikke, at haven afspejler personen og ikke en kategori:0)
SletDejlig helg fra Katinka
Kære Katinka
SvarSletEt herligt indlæg, der beskriver en yderst sammensat og meget sympatisk person, der ikke sådan lige lader sig placere uden protest.
I min tid på DR oplevede jeg at programmer og DR-sites blev designede med de fire segmenter in mente. Blå, grøn, lilla og rosa og med hver sit politiske ståsted. Forstået sådan at producer og tilrettelæggere måtte være sig bevidste om hvem de primært henvendte sig til i deres programtilrettelægning. På sammen måde blev fokusgrupperne (DR-panelet) frekventeret, når programmer og værter skulle ses efter i sømmene. Inden for kunstgenrer har vi i århundreder inddelt retningerne i ismer og stilarter og der kommer en stadig strøm hele tiden og med nye retninger til.
Men når alt det her så er listet op, så er min pointe den; at den til en hver tid siddende (læs: dem der interesserer sig) gruppe af folk der praktiserer et fag, vil have et behov for at "spidse" til, perfektionere, luge ud, dygtiggøre sig indenfor et felt, specialisere sig, og yde deres ypperste, efterhånden som de bliver dygtigere. Med det mener jeg, at vi hver især får skabt os en identitet og måske en have med karakter, og et behov for at det vi laver skiller sig lidt ud fra andres.
Det morsomste er nok; at hver gang en såkaldt ekspert (i dette tilfælde Bella Marckmann) har udtalt sig og kategoriseret, ja så er en stor del af dem som er sat i bås, allerede på vej et nyt sted hen. Sådan er det også med musikanmeldere, der ynder at sammenligne up-commings med berømte stjerner, amatørkunstnere med kendisser etc. Selv betragter jeg det meste som underholdende læsning, jeg selv kan luge ud i forstå som jeg vil.
Og det gør jeg så også med dit indlæg. Det morer mig. Og jeg kan nærmest forestille mig hvorledes din have forandrer sig og har en ret så forskellig fremtoning i takt med årstiderne og dit eget humør, tid og formåen.
1000-tak for det!!
grønne (lige om lidt) forårshilsener
Kjeld Slot
Kære Kjeld.
SletTak for din lange kommentar. Herligt at du fik moret dig, for det var faktisk meningen med indlægget - selvom den bider lidt, så er den skrevet med smil.
Er helt klar over, at det kan være belejligt at kategorisere mennesker, så målgruppen rammes (og tager flest med i faldet). Det kan være nødvendige og fornuftige redskaber til en yderst overordnet og professionelt betragtning, men ikke et syn man kan implementere nedefter. Det bliver for nært og direkte, når bøger til haveelskere vil kategorisere disse i 4 - Hvem er du? Så bliver det sådan lidt ”Svar på 15 spørgsmål og jeg skal fortælle dig hvordan din have skal være...”
Og de kategorier er lidt komiske i min optik: Er du oppe i årerne og elsker at nusse i haven, ja så er du en nusser (Vorherre Bevares et udtryk!). Er du en mand med hektisk job og gerne bare vil have en stor terrasse (og har du åbnet denne bog, fordi du har 40 i feber og det er eneste underholdende element i 5 m’s afstand), så er du en slapper..
Og dette har jo ikke engang noget med stilarter at gøre, men ren tilgang til haven – det er da værd at grine lidt af, synes jeg...
Og nøjagtigt som du skriver, så er det jo øjebliksbilleder det hele. Det jeg også ville synliggøre ved min gennemgang...det hele er altså en gang bølgeskvulp.
Men ja min havesjæl er ikke sådan at sætte i bås. Faktisk tror jeg det er begejstringen, eksperimenterne og det legende der forenes med det at stræbe efter rumlige oplevelser og klare idéer – men sådan en kategori findes der ikke skyggen af...
Mange solskinssøndagshilsner fra Katinka
Jeg kjenner ikke til disse inndelingene av hagefolk, men dette er jo kanskje velkjente måter å sortere oss i båser innen psykologi? God helg!
SvarSletJa, og der kan de høre hjemme, men at sige havefolk er sådan, sådan, sådan eller sådan er da lidt for "dameblads-agtigt" i mine øjne. For jeg tror ikke jeg er den eneste som mærker hvordan min havelyst, -tilgang og tid ændres hele tiden:0)
SletDejlig helg fra
Katinka
Jeg er vist også lidt af hvert, men allermest mig selv. Det vigtigste med ens have er jo at man nyder at være i den, uanset hvordan man ellers prioriterer over sin jord.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Du har helt ret Anette. Derfor synes jeg sådanne inddelinger er ubrugbare og virker i mine øjne letkøbte... Jeg kan variere en hel del - alt efter hvilket ben jeg får først ud af sengen om morgenen og hvor meget ungerne modarbejder den gode energi;0)
SletKh Katinka
Der skal jo altid være en modvægt. Hvis naboerne kun har græs, og jeg planter en blomst, ja så er jeg lige pludselig blevet til en nusser.
SvarSletHvis jeg så skulle driste mig til at klippe ja klippe græsset, ikke slå, og lige trimme kanterne med min kantstikker. Så bliver jeg straks til en ordensfascist....jo tak da.
Tager jeg på ferie i 3 uger og ikke har nogen til at klippe græsset og ikke kunne nå hækken inden pga. regnvejr. Ja tænk sikke en hippie, økoromantiker og slapper der holder til derinde i nr 107 her i vores fine forening. (Hvor alle kører i grå, sorte og hvide biler...Min er skrig blå.) Lad mig nu bare nyde min have i det omfang jeg selv finder rigtigt, og helst uden prædikat tak. Rend og hop, jeg hader den slags.
Jeg passer heller ikke til målgruppen af Citroënejere. Mit job passer ikke til mit politiske ståsted. Jeg kører ikke tysk som alle mine venner. Jeg bor til leje. Min hustru er ældre end jeg. Jeg er muligvis nostalgiker, men kunne på ingen måde tænke mig at levet som mine bedsteforældre. Jeg hader rod, men huset er fyldt af det. Skal jeg være noget må det blive en mosaik.
Hej Henrik.
SletHer er du inde på et andet spændende aspekt af denne modstand mod kasseinddelinger - nemlig, at man også opleves ift omgivelserne... Jeg synes det er befriende med din beskrivelse af hvordan du ikke vil "rette ind" i forskellige sammenhænge. Hurra for modet, glæden og lysten til at gøre livet til det der gør en selv glad!!! Og at være en mosaik - dét er da ikke tosset...jeg er vist mere et kludetæppe idag:0)
Skøn søndag fra
Katinka