tirsdag den 16. april 2013

EN UUNDVÆRLIG HJÆLP TIL PLANLÆGNING AF BEDE.



Der står mange dejlige bøger i mine bogkasser til havebøger. Skønne, inspirerende og forførende. Men én som giver svar på spørgsmål og støtte til plantevalg, er bogen ”Hvilken Plante Hvor” af Jane Schul. Ikke fyldt til bogkanten af de lækreste fotos, men ifølge mig det bedste opslagsværk, når der skal vælges planter (og fotos er nu slet ikke dårlige – det er bare ikke dem der vægtes højest!).


Min her er 2. udgaven fra 2007 - ikke en helt ny, lysegrøn bog, men en vidunderlig støtte i haveprocesser.


Denne bog kunne jeg slet ikke undvære. Den deler planter op i både forhold (lys, jordbund osv), farver og egenskaber (også de mindre heldige som ”giftige”). En enorm hjælp når der planlægges bede!



Udover inddelinger i forhold, farver og egenskaber er hvert emne inddelt i stauder, sommerblomster, løgplanter, buske og træer. Gør den let overskuelig. Planterne står både med dansk og latinsk navn...så kan man også øve sig lidt på det.


Måske har du den allerede – hvis ikke kan jeg kun råde til en ting: Få fat i den hurtigst, for selvom skemaer kan virke lidt mindre saftspændte end lækre helsidesfotos af engelske midsommerhaver, ja så er den ufattelig nyttig.

Den kan erhverves for små 200 kr, men hvis den hindre/mindsker fejlkøb kan de penge hurtigt være tjent ind igen. Det er i hvert fald min erfaring.

En varm anbefaling herfra (og nej jeg har ingen aktier i denne bog - desværre!).

7 kommentarer:

  1. Tak for anbefalingen, den har jeg aldrig fået anskaffet mig, den kommer på listen.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Lyder som god rådgivning. Tak. Den vil jeg afgjort kigge nærmere på!

    SvarSlet
  3. Hej

    Tusind tak for rådet, vil vist kigge lidt på den inden efteråret, hvor det hele skal endevendes ved mig, har godt hørt om den..
    hilsen helle

    SvarSlet
  4. Jeg er fuldstændig enig, det er alletiders opslagsværk:)

    SvarSlet
  5. Jeg har den også. Schul har lavet et fantastisk flot stykke arbejde med den bog.
    Kh Rose

    SvarSlet
  6. Dette høres ut som et must...oppslagsverk er utrolig flott å ha når en står der og skal få alt på riktig plass:)
    Flott tips Katinka:))

    SvarSlet
  7. Du har fuldstændig ret, det er en rigtig god bog

    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka