torsdag den 7. marts 2013

OVERGIVE SIG TIL EN ORKIDÉ


Jeg har tidligere nævnt, at jeg ikke er den store, grønfingrede super woman, når det kommer til potteplanter. Langt fra er vist den dystre sandhed. Og jeg må ovenikøbet tilstå (er jo så moderne i disse tider, omend EPO ikke er del af bekendelsen her!), at jeg faktisk heller ikke synes, at ret mange af disse planter er specielt tiltalende. Jeg kan godt lide den friskhed de kan give rum, men synes alligevel, at mange er lidt for kedelige.

Og ja nu kommer jeg til indlæggets sande kerne, men hvis du er glødende orkidé-tilhænger bør du muligvis stoppe læsningen her, for det bliver ikke sød musik... 
Jeg kan nemlig egentlig ikke lide orkidéer! Synes de er så kunstige i deres udtryk og lidt for plastikagtige. Og desværre duftløse, hvilket virkeligt puster til det kunstige, synes jeg.  

Men jeg kan øjensynligt alligevel fristes (selvom jeg ikke troede det var muligt). Faldt nemlig over denne gule sag i sidste uge og selvom jeg trak vejret dybt og forsøgte at vriste mig fri, ja så endte den med at komme med hjem.

Hvorfor spørger du måske? Hvorfor lige den?





































Svaret er nok, at den har sådanne fine, små blomster i gule skyer. Lækker, intens knaldgul farve her i vinteren og så denne flimrende lethed, som jeg ellers ikke ser så ofte hos de mere High Street-agtige salgseksemplare. Jeg har glemt navnet, men synes den er ret fin at betragte – ude på badeværelset vel at mærke! 

Jeg skyndte mig at erstatte den lille hårklips, som orkidéer tilsyneladende får i dåbsgave, med et diskret bånd – og så må jeg se hvor længe jeg kan få den til at leve. 

Men lige nu er har jeg en orkidé i huset – hvem skulle have troet det!

































9 kommentarer:

  1. Hej Katinka
    Den har jeg også haft en gang, den overlevede et par år, så var det slut med den. Den var ret flot, men ikke en af mine yndlinge.
    Dendrobium er derimod en af mine yndlinge, den virker ikke så kunstig som Phalaenopsis, for der må jeg give dig ret, de virker lidt kunstige. Jeg har dem dog alligevel, for det er en taknemmelig plante, som er nem at passe og giver farve i vinduskarmen på denne årstid.
    Kh og god dag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der fik du mig lige til at overveje, at finde mere information om denne plantegruppe...synes bare det er så trist, at de er duftfrie. Men denne synes jeg er lidt sjov og kæk til badeværelset, der kun får lys ind fra nord.

      Kh og dejlig aften herfra

      Slet
  2. Hej Katinka.Ja! jeg er en af dem der er vild med orkideer.og har to i min vindueskarm i store glas med sten i bunden.Men det kan da være at du har held med den fine gule i badeværelset,at du vil have flere.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Man ved jo aldrig, Jette... Er vist blevet så klog, at jeg ikke kategorisk afviser noget;0)
      Knus fra Katinka

      Slet
  3. Det må jeg sige Katinga, ja man kan da have en mening til man får en ny :)
    Jeg er en kæmpe orkide fan og har været det i mange år. Jeg syntes de er smukke og så er de jo super nemme, de går i kategorien "ungkaleblomst" . jeg må så indrømme at jeg ikke er til gult og sådan er vi jo så forskellige.
    Tillkke med dit nye eksempklar, måske den kan omvende dig endnu mere :)

    God dag fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, nej hvem ved...? Jeg kan rigtig godt lide gule detaljer de rette steder, for der er så megen energi og power i den farve, men den kræver vitterlig omtanke og de rette omgivelser i min optik.
      Klart en fordel at de er lette at holde, for ellers havde jeg opgivet på forhånd;0

      Skøn aften herfra

      Slet
  4. Jeg havde det faktisk engang som du. Indtil jeg fik min første orkidé. Nu har jeg mange. Mest fordi de er så nemme at holde. Jeg kan simpelt hen ikke huske at vande potteplanter hver-hveranden dag. Men en gang om ugen, det kan jeg lige overkomme. Lad os se om du også udvikler en større orkidéglæde ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm...tror aldrig det bliver passion, da duften i min optik er en væsentlig del af oplevelsen. Men det lette-dyrkelige parameter er klart et kæmpe-plus, for jøsses jeg er dårlig til at pleje planter indenfor (har altid troet at planter døde opgivende, bare jeg kiggede på dem, men efter jeg fik have gik det op for mig, at det kun er disse "varmestue-hyggere" der er problemet;0)

      Dejlig aften herfra
      Katinka

      Slet
  5. Orkideer er skønne, og den gule, du viser, er rigtig fin :-)

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka