fredag den 1. februar 2013

NÅR RODODENDRONEN LAVER AEROBIC



Da vi overtog vores have så den betragtelig anderledes ud end idag. Nej ikke meget er tilbage og heller ikke disse rododendroner, som jeg her må skrive lidt om for morskabens skyld.


Vi overtog huset fra nogle søde mennesker, som ikke var vældig haveinteresserede. Dog nævnte kvinden, at rododendronerne i baghaven var så smukke, når de sprang ud. 
Vi kiggede på et lille opstammet kræ (jeg skulede nok mere end kiggede!), som faktisk var to sammengroede buske.
Jeg synes rododendroner kan være umådeligt skønne i rette kontekst, men det anså jeg ikke en tilfældig plads midt mellem ingenting i bagerste del af haven for at være! 


Men her overtalte min mand mig. 
Giv dem nu tid...
Når de blomstre vil du glæde dig over dem (min mand er vokset op med en enorm have, hvor rododendroner var en stor del af herlighedsværdien)! 
Når de blomstrer vil det opveje alt andet.
Det er nogle af de smukkeste blomstrende buske. osv.

...Og jeg lod mig falde lidt ned. 
Ro på, giv tid, vær rummelig, vær tålmodig, nu intet hastværk.


Lige indtil den dag i slutningen af maj 2008, hvor vi så de to sammenvoksede buske folde deres blade ud.


Der gik et sus igennem os. Men det var ikke af betagelse. 
Langtfra – tværimod! 
Måske mere gys end sus faktisk!


Den lille opstammede, fejlplacerede sag var nemlig to forskellige rododendroner vokset sammen til én to-farvet sag.


Jeg var mundlam! Blålilla og shockking pink vævet ind i hinanden (og ovenikøbet flankeret af de sidste gule rester på nabobusken, som var en forsytia). 
Hvis vi havde givet dem benvarmere, pandebånd og hvidt jakkesæt på, havde vi kunnet døbe den Jane Fonda og Don Johnson, for jøsses en omgang 80’er-dominans i baghaven.


Og nej min mand var ikke længere fyldt med nostalgisk ro og overbærenhed, men havde på ingen tid grebet sin meget kære motorsav og ryddet buskene i én nådesløs bevægelse. 


Skulle måske have båret dem ud til Madonna eller Wham (måske lidt fejlplaceret med Danseorkestrets ”Kom tilbage nu” eller Kylie Minogues ” I Should be so Lucky), men den ærer gjorde vi dem nu ikke....


Heller ikke at fotografere dem, så I må nøjes med en hurtig skitse. 








































Umådeligt uskønt i min optik. Savner dem ikke det fjerneste...




14 kommentarer:

  1. Jeg har selv svært ved at fjerne planter fra haven - også dem jeg ikke så godt kan lide. Jeg levede engang i 8 år med nogle Superstarroser som jeg aldrig lærte at elske. Men godt at I kom af med rhododendronerne. Og det kan sådan én som jeg måske lære noget af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er altid nogle på grænsen mellem dem man synes fortjener pladsen og dem man alligevel ikke helt kan affinde sig med. Må dog sige, at disse var himmelråbende rædselsfulde og umulige at få til at se godt ud på nogen vis, så det var virkeligt et "medlidenhedsdrab";0).

      Ellers er jeg stor fortaler for foræringer, men disse kunne ikke flyttes (og godt for det, for det var her honningsvampen faktisk allerede havde fat...).

      Dejlig lørdag fra
      Katinka

      Slet
  2. He he siger rhodosamleren, måske kunne de have været skilt ad, men det lyder som om, de var misligholdt så meget, at de ikke kunne blive pæne alligevel.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De var SÅ grimme Lisbeth, men nogle af grenene gemte vi og det er faktisk en af dem jeg til jul pyntede med juletræslys.
      Så nytte gør de, og heldigvis gravede vi dem ikke op og flyttede dem, for det var her det kort tid efter viste sig at være honningsvamp... Men det syn der, ja et var grufuldt kan jeg sige dig:0)

      Kh fra Katinka

      Slet
  3. Haha, en sød historie fra det virkelige liv. Og jeg kender det syn selvom jeg aldrig har været i din have:o)
    Jeg har selv rhododendron for det stedsegrønne løvs skyld og alligevel overgiver jeg mig lidt når de blomstrer det har jeg fortalt om flere gange på min blog:) Jeg har dog kastet håndklædet i ringen for mine røde Rhododendroners vedkommende og fundet en kollega som vil komme og grave de store og frodige buske op.
    De har dog tjent deres formål for det lykkedes mig at fordrive Amerikansk boghvede/japansk pileurt 100% fra et stort område hvor de huserede. Jeg spørger til stadighed mig selv om hvorfor jeg valgte røde, for jeg kan sagtens klare lilla og hvide, men jeg gik efter de meget rosende beskrivelser som jeg fandt i forskellige bøger.
    Måske skal jeg også spille en fanfare når mine bliver båret ud herfra for at flytte til et hjem hvor de vil blive elsket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du må finde en passende afsked, når de på den måde har hjulpet dig ud af invasionsknibe:0)
      Men ja man må i min optik hellere sige "ups, der ramte jeg skævt" end stædigt at vedblive med at forsøge at holde af nogle, der skærer i øjnene. Så dejligt du har fundet et nyt hjem til dine røde:0)

      Disse to her var virkeligt så stygge sammen - placering, form og farverne der vævede sig sammen. Vi stod helt målløse, så grinede vi...og så blev saven hentet...

      Skøn lørdag fra
      Katinka

      Slet
  4. Hej Katinka.Fin historie du fortæller.Vi har vist alle nogle planter,der ikke lige er det vi drømmer om.Men godt at dine rhodoer nu er væk,da de jo åbenbart ikke passede ind i jeres have.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej du var virkeligt spøjse og hverken kønne i farvekombination, form eller placering. Og faktisk havde de måtte lade livet et ½ år efter alligevel, da området der blev hærget af honningsvamp...

      Dejlig lørdag fra
      Katinka

      Slet
  5. Ja, en festlig historie - ligeså fantastiske Rhododendron kan se ud i de mere parklignende haver, ligeså kikset kan de se ud i de mindre.
    Og en motorsav er en dejlig ting;-)
    Hvad iøvrigt med fanfaren fra Europe´s: "The final countdown"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja dén havde da været fantastisk for fuld skrue på en skrattende transistor;0)

      Og du har ret - de kan være helt uforlignelige i rette omgivelser, store, tætte og smukke så man næsten ikke forstår det, men sådan en ynkelig, lille klat midt i græsplænen, nej det holder ikke, synes jeg!

      Anså dem nærmest som en skændsel for slægten, som jeg netop især har beundret, når de store og overdådige har spejlet deres blomstringer i søers vandspejl...

      Herlig lørdag fra
      Katinka

      Slet
  6. Der er ingen buske i min have, som jeg ikke kan holde ud.
    Jeg har dog haft et problem med at den tidligere ejer åbenbart har været ualmindelig glad for lyserød...for hold da lige op som det vrimlede med lyserøde blomster...Lyserød er absolut ikke en af mine yndlingsfarver!
    Det er dog ikke så slemt mere, som det har været. Det har hjulpet gevaldigt at jeg har fået samlet de lyserøde blomster i mit lyserøde bed ;)
    Her var til gengæld nogle liljer...tror de hed noget med "lollipop"...dem kunne jeg bare SLET ikke forlige mig med, så de blev gravet op og givet til min mor, som syntes de var smukke :) Og på den måde blev to personer glade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øj, men det navn kan det kun gå galt;0). Lollipop....uha uha...

      Her var det mere "alle farver er velkommen i hver en sammenhænge". Der var faktisk intet der overraskede positivt i farve, så meget er givet væk eller "forsvundet". Dagliljerne har jeg beholdt, men klipper alle blomsterne af hver sommer, da jeg kan lide bladene men ikke blomsterfarven;0).
      Kan godt forstå du har samlet dine "mindre kære" blomster i et bed. Måske kan lidt syrligt eller dramatisk mørkt give dine søde sager lidt friskhed? Det er jo altid en balancegang, men indimellem som med mine rododendroner umuligt overhovedet at få greb om linen;0)

      Skøn lørdag fra
      Katinka

      Slet
  7. Kan sagtens forestille mig, haven ikke ser ud, som den gjorde, da I overtog for med sådan en beslutsomhed, så kan der da hurtigt ske noget i haven også i forhold til at få noget skønt lavet :-)

    Synes jeg kan genkende de langbenede rhodo'er fra egen have. Jeg var nu ikke helt så drastisk, men har istedet klippet dem ned og håber så på, at de kommer igen med et tættere løv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er sket en hel del her (og mere end det;0)). Og her var det bare hurtig udrykning, inden øjnene smertede alt for meget;0).

      Håber dine langbenede kommer godt igen, her var det både placering, form og de to farver sammen der var komplet skidt! Heldigvis kom den helt væk, for det viste sig siden, at området var ramt af honningsvamp, så godt vi ikke flyttede den til andre steder...pyha!

      Dejlig lørdag fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka