torsdag den 14. februar 2013

KLATREROSER - 3 LYSE VIDUNDERE


Jeg elsker klatreroser – deres vildskab, at de griber efter mig, når jeg går i haven og stikker deres hoveder ned i næsen på mig..helt uden skelen til min privatsfære. 

De er så smukke at være i øjenhøjde med og med solens stråler filtreret igennem de sarte kronblade, bliver de helt fortryllende…


Især de hvide lader lyset skinne igennem og jeg har flere hvide, som jeg virkeligt påskønner.


Der er naturligvis stadig pænt med tid inden de igen blomstre, men jeg bliver nødt til her at vise fotos af nogle af dem – åh hvor jeg savner dem…(Hvis du ser i min rosenoversigt øverst på blogsiden, vil du se, at der er den del andre hvide, men de er endnu ikke groet til, så forhåbentligt kan jeg denne sommer få taget fotos af dem mens de klatrer).




I haven står en skøn Schneewittschen Climbing, som jeg ikke helt har fundet ud af om står rigtigt placeret i forhold til havens plan, men den er så skøn på den sorte søjle (desværre bliver den altid lidt syg sidst på sommeren).











Ved hoveddøren snor Purity sig med stor frodighed og vildskab. Den var dog nogle år om at få fat og jeg havde faktisk besluttet at flytte den forrig år. Pludseligt begyndte den imidlertid at skyde og gro, så man nærmest kunne se det med det blotte øje. Så nu går jeg ud fra, at den trives og flytter den ikke alligevel. 

Smukke blomster der snor sig om dette område og smiler nikkende til dem der kommer og går.





Og sidst men på ingen vis mindst er der Lykkefund, som jeg bare ikke kan leve uden (eller nærmere ønsker at leve uden....)
De smukkeste små blomster med gul midte. Når den blomstre omkring midsommer bliver sommeren så intens, at det næsten ikke er til at rumme. Dens skønhed, duft og sundhed er så man bare sidder med hængende underkæbe og nakken bøjet i respekt for dette vidunder.

9 kommentarer:

  1. Ja, de er skønne. Jeg har selv haft en Lykkefund som jeg elskede! Her i haven er ingen klatreroser ... endnu. Men det kommer der meget snart :-)

    SvarSlet
  2. 3 fine bud på dejlige roser. Lige før jeg læste din overskrift tænkte jeg på, at man skulle have en livlig fantasi for at forestille sig, hvordan haven kommer til at se ud om blot et par måneder. For hold da op, hvor er det goldt og koldt lige nu. Så jeg er med på holdet, der savner roserne. Og alt det andet.

    Jeg har tænkt meget over dit geniale forslag med at lave haveplan med lag-på-lag papir teknikken. Men jeg kan ikke rykke så meget på linjerne i min lille have nu, uden at lave den totalt om. Tror jeg. Nok. Suk hvor er jeg utålmodig efter at se andet en sne og vådt sjap.

    SvarSlet
  3. Hvor er de skønne dine hvide klatreroser, den ene smukkere end den anden :)

    Tror nogle gange de lige skal have fat ligesom den ved din hoveddør og så tager f..... ved dem ;)

    jeg kan se du passer dem med rigeligt vand, gødning og ikke mindst KÆRKIGHED

    Glædelig Valentinsdag til dig

    Haveknus
    Annette

    SvarSlet
  4. Suk... Hvor er de smukke... De gør ikke ventetiden på forår og sommer nemmere.. Bare det snart var tid ;)Måske man skulle overveje at finde en plads til Lykkefund..

    SvarSlet
  5. Dejlige roser. Jeg har også Lykkefund, men fik den først sidste sommer så jeg har stadig noget at glæde mig til. Inde i haven har jeg Amerikan Pilar, den er en rigtig dejlig klatrer og meget kraftig, den er rød og enkelt i blomsten, den har det også med at hive fat i en når man går forbi, lige for at sige, glem mig nu ikke.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  6. Jeg kan kun istemme hvor dejligt klatrerose er, og her også de hvide. Har selv to eksemplarer men venter stadig på den der wouw-effekt når de virkelig får fat ... Måske denne sommer! Jeg planlægger en pergola og Lykkefund har rigtig mange gange været i mine tanker. Dog holder det mig tilbage at den kun blomster en gang, når nu man kan få andre skønheder som blomstrer over hele sæsonen... Er meget i tvivl, men har læst at blomstringen er så skøn at det glemmer man alt om... Hvad er din erfaring?

    SvarSlet
  7. Jeg har selv anskaffet mig en Lykkefund og glæder mig til at se den til sommer, det varer nok nogle år, inden den vokser ordentlig til, men sådan er det jo med alt.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Katinka.Dejlige klatreroser alle tre.Jeg planlægger også ligesom Fru Friis en pergola,så de tre er da med i mine planer for hvilke roser der skal kravle derop.
    Rigtig god dag Jette

    SvarSlet
  9. Åja..Kathinka...klatreroser...hvite..lyse som er akkurat i høyden med nesen..I love it:)))
    Nydelige eksemplarer du viser:)
    God helg:))

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka