søndag den 10. februar 2013

FESTLIGT FASTELAVNSRIS.


Som i de gode, gamle dage, hvor alle vandrede i lysegrønne marker, fløjtede trillende strofer til hver en spurv og smilede fra morgen til aften……..Hm, måske ikke lige, men fastelavnsriset var tidligere et gammelt hedens frugtbarhedssymbol,  som bønderne daskede kvæget med i håb om større frugtbarhed og mon ikke ungdommen kunne daske til hinanden med samme ris?







Nu om dage har ungerne sat sig på fastelavnsrisene, men her i huset bliver de hverken brugt til at banke forældrene ud af fjerene med eller for øget frugtbarhed, men som mange andre steder som en hyggelig overraskelse fastelavnssøndag.


Ja, her er fastelavn betydningsfuld og noget vi glæder os til. Ungerne kommer med udklædningsønsker i (nogenlunde) god tid og jeg sætter alle (begrænsede) sy-evner ind på at indfri ønsker. 
Man kan sige sy-tid fremfor søvn i disse dage…






Så når man glæder sig til at hoppe i kostumet, slå katten af tønden og spise lune fastelavnsboller, ja så giver det lidt ekstra, at der i stuerne også står fine fastelavnsris med kulørt pynt og byder en velkommen til dagen. Også med lidt søde overraskelser som tørret frugt og god chokolade.






Om sådan et ris er desideret kønt, ja det kan diskuteres, men hyggeligt og glædesgivende er det! Og dét er i sig selv vidunderligt, synes jeg.



Men dejlig dag herfra - nu til sidste finpudsning af kostumer inden tøndeslagning på legepladsen...og fastelavnsbollerne bager jo heller ikke sig selv. 




18 kommentarer:

  1. Tja, jeg kan knap nok huske hvornår det nu er der er fastelavn (Nok fordi jeg ikke har børn) så jeg nøjes med at indtage et par lækre bager-fastelavnsboller i ugerne op til :D

    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo heller ikke den værste måde at fejre fastelavn på:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Jeg synes at et fastelavnsris med al sin pynt er festligt og jeg har gennem årene elsket den tid hvor jeg syede dragter lige efter ungernes ønsker. Men nu om dage kommer fastelavn altid bag på mig i år ingen undtagelse så småpengebeholdningen er ikke eksisterende og jeg frygter for dørklokken og små syngene børn;)

    SvarSlet
    Svar
    1. P.S. Ha en dejlig og festlig dag:o)

      Slet
    2. Tak Lisbeth - jeg kan sagtens følge dig i din småpengestressen, men her var der nul raslerier, men tøndeslagning på legepladsen. Heldigvis, for en træt ridder sob udenfor, så frygtede skønsag ved hoveddøren;0)

      Dejlig dag fra
      Katinka

      Slet
  3. Neeej hvor hyggeligt. Sikke en dejlig tradition. Fastelavnsrisene er da rene humørbomber :-) Jeg er vild med dem.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - ja det er ret hyggeligt:0). Elsker forventningens glæde og lysene i drengenes øjne, når de ser hvad jeg har gjort for dem... Og et farvepift er egentligt ret tiltrængt her i februar...

      Kh fra Katinka

      Slet
  4. Længe leve livsglæden! God fastelavnssøndag :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og ja længe leve livsglæden, begejstringen og det at gribe muligheden for at gøre en dag til noget særligt:0D

      Dejlig dag og verme hilsner fra Katinka

      Slet
  5. Fastelavnsris er hyggelige. Jeg har lavet mange. Men når den yngste er 17, må det altså være slut med fastelavnsris. Så er det jo godt jeg kan se ris hos dig :-)

    I må have en dejlig fastelavnssøndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må nøjes med dette, for kan godt se, at når ungerne bliver så store virker det temmeligt patetisk at fortsætte;0) - men mon ikke fastelavnsboller stadigt glider ned?

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  6. Håber I har haft en skøn fastelavnssøndag - risene er meget fine, synes jeg.
    Husker godt stemningen omkring udklædning osv, men nu er mine drenge for meget længe siden vokset fra det. Jeg har det som Lisbeth, bliver helt nervøs for dørklokken, for jeg har ingen småpenge... Nå, det gik alligevel.
    Forrige år havde jeg bagt de lækreste fastelavnsboller, som de udklædte børn fik i stedet for penge. Først gloede de lidt mærkeligt på mig, men så blev de alligevel glade da de smagte på bollerne:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk er jeg vokset op med, at naboens unger (som var noget yngre end min bror og jeg) bagte boller og gik syngende rundt og afleverede dem - se dét var altid skønne, glædesgivende overraskelser, når man selv ikke var så fastelavns-obs længere:0)

      her er ungerne lidt for små til sådan en tur, men til næste år, ja så må de være klar:0)

      Skøn dag fra
      Katinka

      Slet
  7. Uha jeg mindes med gru, når mine skulle klædes ud, det er bare slet ikke mig, ingen kreative evner på det punkt desværre. Så vi lånte os frem eller købte noget, sy kan jeg absolut ikke. Men lidt sminkning og en gammel kasket kunne nogen gange gøre det. Fastelavnsris har jeg været med til at lave til en masse børn, fordi vi havde tøndeslagning i vores lille by.
    Ingen har ringet på min dør i dag, så jeg sparede småpengene.
    Kh
    Lisbeth
    Dine ris ser fine ud :)

    SvarSlet
  8. Det vækker dejlige minder fra da mine børn var små:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo ikke så længe de gider alt dette halløj, så jeg nyder den tid vi har, med de små magiske overraskelser:0)

      Hyggelig dag fra
      Katinka

      Slet
  9. Jeg synes de hjemmegjorte ris er så fine med pastelfarvet papir og fjer! Men vi har altså taget den nemme løsning, og købt ris til vores små børnebørn. De vakte nu begejstring.
    Men jeg tror nu, at jeg vil tænke over, om de ikke selv skulle lave dem selv næste år. De går jo især op i at være udklædte.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er sikkert blevet lykkelige - men jeg syntes det var lidt hyggeligt at lave dette selv - så måtte jeg plyndre områdets træer og buske, så en blanding af almindelig birk, hængebirk og forsytia blev det til...

      Men det var lige med at få gjort, for her er blevet syet så det står efter, for ja her går de virkeligt også op i udklædning. Pyha...

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka